Nyd denne kuvert tilsendt redaktionen med tilladelse til at vise den her på hjemmesiden. (Afsenders navn er redaktionen bekendt). Redaktionen siger så mange tak for denne flotte gestus.
Et virkelig flot eksemplar af en kuvert, et flot TMS-stempel Nr. 379 / 1 1968, 69, 70, 72 Åbenrå  med en meget tydelig og let læselig stempeldato på frankeringen: Afa-nr. 461, 60 øre rød, udkommet 30. juni 1967, det er ikke noget man ser så tit. Frimærket perforeret med perfinbilledet A.A. / Perfinnummer A 6.
Takst: Landsporto: For forsendelse af breve / kuverter i 1.vægtklasse 0–20 gr i perioden: 3.7.1967 – 1.7.1971: 60 øre.
Kuverten, afsendt fra Aabenraa som det fremgår den 21. november 1969 (som i øvrigt er ny sidste dato for perfinnummer A 6) i opslagsværket ”Danske perfiner For den seriøse samler” af Aabenraa Amts Vejinspektorat med destinationen TEKNISK FORLAG A/S: Skelbækgade 4, København V.
Kilder:
TMS Danske Tekstmaskinstempler: 1924 – 1997 v/ Jan Bendix. Forlaget Skilling. Skibby
AFA-numre: Danmark Frimærkekatalog 2014.
Danske Breve 1851 – 1979 Bind 1, v/Jørgen Gotfredsen og Jesper Haff.


Fakta om Aabenraa Amt:  Læs herunder:

https://da.wikipedia.org/wiki/Aabenraa_Amt