Omkring Sønderjydsk Fond´s mærke
Med tanke på en artikel bragt i frimærkebladet ”SKILLING” v/ Jan Bendix, maj måned 1995, side 9, med titlen ”Sønderjydsk Fond’s mærke” og mine nyerhvervede mærker herfra perforeret med henholdsvis perfinbilledet HP, perfinnummer H 54, Holger Petersen. København, og perfinbilledet L.L. perfinnummer L 35, L. Levison Junr. A/S København bringes denne artikel nu her igen med tilladelse af Jan Bendix tilsammen med skrift og illustrationer fra denne, og med disse nyerhvervede perforerede mærker vist her efterfølgende efter artiklen.
Undertegnede siger hermed Jan Bendix så mange tak for tilladelse til at bringe ovennævnte artikel her på denne hjemmeside.
Jan Krolak. 4 juni 2021.
Sønderjydsk Fond´s mærke
Kuvert fra De forenede Conserves Fabriker med påsat mærke fra Sønderjydsk Fond afstemplet den 28. 6. 1919. (Bemærk: Mærket er ikke perforeret).
Mærkerne fra artiklen
Bemærk varianten på højre mærke. Plet under øverste løves hale.
Bemærk: Mærkerne ikke er perforeret.
Mange dansksindede
Mange dansksindede sønderjyder var tvungen til at kæmpe i den tyske hær under 1. verdenskrig. For at afhjælpe nogle af krigens følger i det hårdt ramte Sønderjylland, blev der i slutningen af 1918 dannet ”Sønderjydsk Fond. Dens største praktiske opgave blev modtagelse, indkvartering, beklædning og videre transport af 5422 dansksindede sønderjyske krigsfanger, som blev bragt hjem til afstemningen via Danmark. For at kunne finansiere dette fik fonden del frivillige bidrag, dels særlige arrangementer. En af disse arrangementer var salget af fondets mærkat. Motivet er de to slesvigske løver.
Fondens bestyrelse havde ansøgt Generaldirektoratet om, at mærket måtte blive solgt på posthusene på samme som julemærket blev det.
Generaldirektoratet gav sin tilladelse til at mærket kunne sælges på posthusene fra 25. maj 1919 til 30. juni 1919. Det var tilladt at klæbe mærkerne på breve og brevkort, og skadede det ikke posttjenesten, måtte mærkerne gerne afstemples.
Kun muligt til visse lande
Det var ikke muligt at klæbe mærker på brevkort til udlandet. Det var ligeledes forbudt at anbringe mærket på brev til det australske Statsforbund, Guatemala og Uruguay. Breve til Tyskland, Brasilien, Storbritannien og Irland, Canada, Kapkolonien, Oraniefristaten, Transvaal og de fleste øvrige Britiske Kolonier, ville kun blive befordret i de pågældende lande, hvis mærket var påklæbet på bagsiden.
Kilde: Frimærkebladet ”SKILLING” v/ Jan Bendix, maj måned 1995, side 9.
********************************
Sønderjydsk Fond´s mærker m. perfiner
2 pragtfulde perforerede Sønderjydsk Fonds mærker, blandt perfinsamlere også kaldet for Cinderellamærker.
Fra venstre mod højre henholdsvis perfinbilledet H 54, tilhørende A7S Holger Petersen efterfulgt af perfinbilledet L 35, tilhørende L. Levison Junr. A/S.
Som det fremgår af stemplerne er begge mærker afstemplet (svært af se) perfinbilledet H 54, den 30 maj 1919, og perfinbilledet L 35, den 30.5. 19.
Fakta om: Den Sønderjydske Fond
Den Sønderjydske Fond blev oprettet i 1918/19 for at yde økonomisk og humanitær støtte til sønderjyder, som var mærket af virkningerne efter 1. verdenskrig, især krigsdeltagere, krigsinvalider og faldnes efterladte. Der blev givet støtte til dansk kultur i grænselandet med nye kirkeklokker, oprettelse og støtte til børnehjem, bl.a. Ehlershjemmet ved Vilstrup, oprettelse af kollegieværelser, økonomisk støtte til sønderjyske studerende samt uddeling af konfirmationsure til børn af faldne krigsdeltagere. I alt blev uddelt ca. 13 mio. kr., heraf ca. 20 % syd for grænsen. Fonden blev officielt nedlagt i 1937, men et afløsningsudvalg bestod indtil 1947 og et afviklingsudvalg indtil 1957. (Kilde: Sønderjylland, A-Å)
Kilde: Rigsarkivets hjemmeside ”Daisy