Joseph Sloper smukt konstruerede tal-perforator Tilhøjre Toke Nørbys fødselsdag.

Introduktion

Efter for ganske nylig at have læst en artikel om perfins af Toke Nørby bragt i en ældre udgave af ”Posthistorisk Tidsskrift” PHT, Nr. 4, 24. årgang december 1996, i to dele ” Historien om De perforerede frimærker: PERFINs”. Pin-Perfs, SPIFS, PERFINs, Punchiens, Firmaperforeringer etc.  I. del Og ”Historien om de danske PERFINs” II. Del” slog den tanke ned i mig, – hvor mange samlere af perfins har egentlig kendskab til denne artikel i to dele? 

Næppe ret mange vil jeg tro!

Og ligeså: Hvor mange samlere af perfins har kendskab til at samme artikel også figurerer på Toke Nørbys hjemmeside www.norbyhus.dk 

Næppe ret mange vil jeg tro!

Og igen: hvor mange samlere af perfins har kendskab til at de kan finde samme ovennævnte artikel under: Kapitel 1: The Story about the Terms SPIFS and PERFIN. tilsammen med tre andre kapitler med historie om perfins: Kapitel 2, 3 og 4, under:

 Og igen: Næppe ret mange samlere vil jeg tro!

 

Som opfølgning på ovenstående tanke skrev jeg til Toke Nørby herom:

Med baggrund i ovenstående har jeg fået den tanke: De to artikler skal da ud og arbejde, – de fortjener i høj grad at blive gjort meget mere synlige, – om så må sige have en ny renæssance efter så mange år, – ud til samlere med interesse for det perfine område som jeg i min egen verden har givet betegnelsen ”Det perfinfilatelistiske område” eller kort og godt ”Perfinfilateli” 

En ide kunne være, at jeg på min hjemmeside med et par ord herom, eventuelt visende billederne af din Joseph Sloper perforator introducerede samlerne af perfin med direkte ”Links” til ovenstående fire kapitler?

 

Toke Nørby skriver i sit svar herpå: Her i uddrag:

Selvfølgelig er det nærliggende at samle fx perfiner på eet sted og tænk – er det virkelig 24 år siden, jeg skrev om de huller.
Det korte af det lange. Du må meget gerne lave det, du foreslår og også tage kopi af og vise den gamle Sloper-maskine.

Jeg glæder mig til at se hvad du finder ud af.

Mvh.

Toke

Med disse ord

Som skrevet, så gjort: Med disse ord fra Toke Nørby har jeg hermed fornøjelsen for alle samlere af perfins, her, at introducere for dem, disse særdeles velskrevne og meget dybdegående artikler fyldt med informationer om perfins, og ligeså historien om idé / ophavsmanden til perforatoren: Sir Henry Bessemer! Men læs selv!

Tak

En stor tak skal herfra lyde til Toke Nørby for tilladelsen til at henvise til ovenstående fire kapitler med ovennævnte artikel indeholdende ovennævnte historie om perfins i to dele som forefindes på hans hjemmeside www.norbyhus.dk samt tilladelsen til at vise billederne af Joseph Slopers tal-perforator her!

God fornøjelse.

Jan Krolak