Omkring firmaet ”DANSK REKLAME-KUNST” v/ E. Jacobsen. Kbh.

 

Indledning

Engang imellem kan det være meget svært, at få armene ned af begejstring over et sjældent set perfinobjekt, et ”Korrespondancebrev” påsat et 5 øres frimærke Afa-nr. 54 perforeret med D/R-K heri, afstemplet Vejle den 20.4.1911. her fra firmaet ”Dansk Reklame-Kunst” v/E. Jacobsen. København, ”unikt vil jeg gerne tro” i den danske perfinverden tilhørende Gert Guttenberg, dennes Vejlesamling som jeg nu via Otto Kjærgaard i Risskov mellemkomst med dennes tilladelse har den glæde i sin helhed, at fremvise her i denne artikel.

 

Ansøgning om tilladelse Generaldirektoratet til at perforere firmaets frimærker med D/R-K

Og apropos begejstring, så var det ikke ligefrem begejstring som prægede denne driftige og kreative forretningsmand Hr. Edmund Jacobsen med hensyn til ”dennes” om så må sige noget anstrengte forhold til det danske Generaldirektorat i året 1910, hvilket tydeligt vil fremgå i det efterfølgende beskrevne herunder:

”Først i første omgang” efter en behørig ansøgning af den 4. september 1910 til Generalposdirektoratet, – at få en given tilladelse af 10. oktober 1910 med Gpd journalnummer: Gpd. Jn. I. 1910. Nr. 12697 til at perforere firmaets frimærker med initialerne D/R-K, – og så i sidste ende alligevel ikke!

 

Og hvorfor nu det: Det har naturligvis sin forklaring, og den kommer her:

Ansøgningen

Til Generaldirektoratet for Postvæsnet  

Kjøbenhavn, den 4/9   1910

Hermed udbeder jeg venligst om Tilladelse til at perforere mine frimærker som vedlagte.

I denne og følgende 6 maaneder vil jeg hver Maaned bruge 10.000 5 øres Frimærker, hvori jeg gjerne ønsker at bruge denne perforering.

Imødeseende Deres ærede Svar tegner jeg.

                                                                     Med Højagtelse

                                                                     Dansk Reklame-Kunst

                                                                                                     Edmund Jacobsen.

Gpd.Jn.I.1910 Nr.12697

 

Vedlagt er denne fotokopi visende et aftryk fra en 4-sæts perforator med perfinbilledet D/R-K som Postvæsenet ved modtagelsen påstempler med Gpd journalnummer: Gpd.Jn.I.1910 Nr.12697.

Tillige er der vedlagt en fotokopi af et ”Korrespondancebrev” påsat eller påtrykt 5 øres frimærke Afa-Nr.54 perforeret med perfinbilledet D/R-K. (ligner faktisk en Helsag)?     

Bemærk nederst i venstre hjørne står skrevet antallet 10.000 hvilket henviser til at der også skal fremstilles 10.000 stk., af saadanne Korrespondancebrev!

 

 

 

 

Tilladelse fra Generaldirektoratet til at perforere firmaets frimærker med D/R-K

Til

Hr. Edmund Jacobsen

Vendersgade 29 Kbh

I anledning af Deres brev 4Id. M. undlader man ikke herved at meddele, at der ikke findes noget at indvende imod, at De indtil videre til frigørelse af Deres fra Kbh. afsendte Postforsendelser benyttes Postfrimærker der er perforerede med mærket D/R-K, for så vidt der ikke derved lægges hindringer i Vejen for, at man kan bedømme, om frimærkerne er ægte og ubrugte.

Ad Gpd. Jn. I. 1910. Nr.12697

 

Så langt, så godt skulle man tro, men nej

Nu går det jo ikke altid som præsten prædiker: Den 19. oktober 1910 skriver indehaveren Edmund Jacobsen til Overpostmestern:

Citat: Da det er blevet meddelt mig at Postvæsenet har nægtet mig at besørge mine Breve som vedlagt mine perforerede mærker, tillader jeg mig at meddele at det kun er til disse Breve, hvoraf der sælges 10.000 pr. maaned at de perforerede mærker bruges, hvilket venligst bedes bemærket. Citat slut.

Med Højagtelse

Dansk Reklame-Kunst

Edmund Jacobsen

 

Overpostmesterens orientering til Generaldirektoratet om sit svar til Hr. Edmund Jacobsen på dennes skrivelse af 19. oktober 1910

 

OVERPOSTMESTEREN

Kjøbenhavn, den 24´ Oktober 1910

Ved at indsende medfølgende fra Hr. Edmund Jacobsen, hersteds, modtagne Skrivelse med Bilag tillader jeg mig at meddele, at jeg Dags Dato har tilskrevet Hr. Jacobsen saaledes:

I Anledning af Deres Skrivelse af 19`ds., i hvilken De meddeler, at den af Dem af Generalposdirektoratet givne Tilladelse til at anvende Frimærker, der ere perforerede med Mærket D/R-K , agtes benyttet saaledes, at Frimærkerne påklæbes Brevomslag bestemte til Forhandling, skal jeg henlede Deres Opmærksomhed paa, at den nævnte Tilladelse, som det vil være Dem bekendt, er givet under forudsætning af, at de perforerede frimærker anvendes til Frigørelse af de af Dem selv afsendte Forsendelser, som ekspederes fra Kjøbenhavnske Postkontorer.

Jeg ser mig derefter ikke i Stand til at paalægge Postkontorerne at modtage de omhandlende, saakaldte ”Korrespondancebreve” til besørgelse, men jeg har indsendt Deres Skrivelse til Generalposdirektoratet og vil afvente dettes Bestemmelse om, hvorvidt saadanne Forsendelser kunne postbesørges”.

I Anledning af denne Sag tillader jeg mig at bemærke, at Perforeringen af Frimærker utvivlsomt kun er indført som en Art Sikkerhed imod misbrug af større Forretningers Frimærkebeholdninger, og det er højst rimeligt, at de paagældende have betragtet Tilladelsen til at benytte perforerede Frimærker som forbundet med et stiltiende Tilsagn fra Postvæsenet om, at man vil kontrollere Mærkernes Benyttelse. Noget Paalæg i saa henseende er dog ikke givet Funktionærerne og vilde sikkert ogsaa medføre betænkelige konsekvenser, saa at fordelen ved Perforeringen – bortset fra den moralske Virkning – indskrænker sig til, at disse mærker ikke kunne ombyttes ved Postkontorerne med andre Frimærker, hvilket dog kan have sin betydning.

Den af Hr. Jacobsen paatænkte Anvendelse af perforerede Frimærker er altsaa ganske ny, og den er i Strid med den oprindelige Hensigt, ligesom den vil virke Desorienterende Overfor de Firmaer m.v. som tidligere have opnaaet Tilladelse til at benytte saadanne Frimærker.

En anden Ting er, at den omhandlende Fremgangsmaade maaske ikke vil være til Ulempe for Postvæsenet, og jeg skal derfor henstille, om Generalposdirektoratet maattte finde Anledning til at imødekomme Hr. Jacobsens Ønske, i hvilken Forbindelse jeg skal bemærke, at de af ham trufne Dispositioner muligt ville kunne have Betydning ved Sagens Afgørelse, men det forekommer mig i øvrigt, at man lige saa godt kan give en almindelig Tilladelse til at anvende Frimærkeperforering som at imødekomme Hr. Jacobsen i bemeldte Henseende.

Morel

 

Svaret fra Hr. Edmund Jacobsen indløber allerede samme dag den 24. oktober 1910

Til Generaldirektoratet for Postvæsnet                                                                                         

I anledning af min Skrivelse til Overpostmestern 19ds, som er leveret Generalposdirektoratet, beder jeg Dem om Tilladelse til at benytte perforeringer paa disse Breve.

Jeg køber pr. maaned 10.000 Frimærker og frankerer disse Breve hermed, men for at Køberen af disse Breve ikke skal benytte Mærkerne paa andre Breve er det at Tilladelsen til perforeringer udbedes.

Saafremt det er muligt udbedes Deres Svar venligst i denne uge, da Brevene for november maaned ere færdigtrykte til expedering                                      

Med Højagtelse

Edmund Jacobsen

 

Desværre for Hr. Jacobsen får denne dette nedslående svar dateret den 4. november 1910

I Anledning af Deres Brev af 24´ f m, hvori De ansøger om Tilladelse til at benytte Frimærker perforerede med Mærket D/R-K til Frankering af Brevindlæg, undlader man ikke herved at meddele, at det saaledes ansøgte ikke vil kunne bevilges, idet der ikke vil Kunne meddeles Dem nogen videregaaende Tilladelse til at benytte perforerede Frimærker end den Dem ved Brev af 10 f m herfra givne, der er i overensstemmelse med den Tilladelse til Frimærkeperforering, der hidtil er givet andre.

Bemærk her ved afslaget det nye anførte Gpd Journalnummer: ad Gpd. Jn. I. 1910. Nr.13870

  

Sidebemærkning

Endvidere skrives der som sidebemærkning i svaret til Hr. Jacobsen under afslaget af 4. november 1910, at da postvæsnet ikke fører nogen kontrol med perforede Frimærker kan det ikke forhindres, at andre aftager disse mærker til brug for påsætning på deres brevforsendelse.

Endvidere skrives der i Brevet, at med hensyn til De allerede i Handelen værende Korrespondancebrev maa det vil være under Haanden meddeles Embedet at Kunne postbesørges paa alm. Maade.

Behandles som ubesørgelige Kan saadanne forsendelser ikke, men nok sættes i porto for De Breves vedkommende, der ikke er afsendte af Hr. Jacobsen.

Men nedlægges disse forsendelser i Brevkasserne, Kan Kontorerne jo umuligt afgøre, om de er afsendte af Hr. Jacobsen eller af andre.

N.

 

Efterskrift

Hvordan denne driftige og kreative forretningsmand Hr. Jacobsen, – der havde håbet på at tjene penge på annoncerne, – få kunder i de i annoncer nævnte butikker, og sidst, men ikke mindst, – få folk til at spare 2 øre pr. ”Korrespondancebrev” har reageret på afslaget, og på det i ovennævnte sidebemærkning fortaber sig i det uvisse.

Ej heller ved vi som Hr. Edmund Jacobsen nævner det som skrevet står i sin første ansøgning: ”I denne og følgende 6 maaneder vil jeg hver Maaned bruge 10.000 5 øres Frimærkerallerede på dette tidspunkt, – den første måned, her, september måned på forhånd havde fået fremstillet et oplag på 10.000 Korrespondancebreve, forsynet disse med frimærker perforeret med D/R-K fra en i forvejen til formålet allerede indkøbt 4-sæts perforator

Dette baseret på, – sådan som jeg opfatter det, – den kendsgerning, at Hr. Jacobsen sammen med ansøgningen havde indsendt et aftryk fra denne 4-sæts perforator.

Tilbage står nu, – hvis der kun er fremstillet dette ene oplag Korrespondancebreve, og nogle få stykker heraf er solgt som Hr. Edmund Jacobsen oprindelig har tænkt det, hvilket jo tydeligt fremgår af illustrationerne heriblandt et Korrespondancebrev påsat et 5 øres frimærke Afa-Nr. 54, afstemplet i Vejle den 20.4.11, fra Gert Guttenberg, dennes Vejlesamling som vises her efterfølgende, – efterfulgt af et brevklip med et 5 øre frimærke Afa-Nr. 54, afstemplet i Frederikssund den 12.2.11, og såvidt jeg kan se et ubrugt 5 øres frimærke Afa-Nr. 54, perforeret med D/R-K vist på Toke Nørbys hjemmeside, og sidst et løst frimærke Afa-Nr.54, afstemplet den 12.10.10. Nørrebro. Kbh., – hvor er restoplaget, (vides ikke) – hvor mange solgte (vides ikke) – det første spørgsmål, – et godt spørgsmål, – og det sidste spørgsmål: Næppe ret mange set ud fra den korte brugsperiode: 12.1910 – 04.1911, i alt 5 måneder, hvis man regner december måned med fra året 1910.

 

Ny sidstedato: 04.1911. Kilde: Gert Guttenberg, Vejle. Vedr: Rammeforklaringens benævnelser: Se under siderne: 12 – 18. Tryk ind på ”Rammeforklaring” som er at finde i oversigten ”Perfiner” i den sorte søjle til venstre her på hjemmesidens forside. Nummer 4 fra oven og ned.

 

Til dato, kun fundet perforeret i Afa-Nr.54

 

Korrespondancebrevets specifikationer:

Fremstillet i A4 størrelse med påtrykte annoncer på indersiden. (Se illustrationerne ved siden af hinanden i (Fig.1)
Korrespondancebrevet foldes derefter på en sådan måde, at ”Værdimærke 3 øre” (Se Fig.4) perforeret med perforeringshuller 1 mm eller 1,3 mm for afrivning ud af viste annonce ”Penge at tjene” ligger placeret nøjagtig det på det sted på indersiden af korrespondancebrevet, hvor frankaturen, her 5 øres frimærke Afa-Nr. 54, påsættes på modsatte side, ”Korrespondancebrevets” forside.
Efter foldningen ser ”Korrespondancebrevet” således ud, (Se Fig.2) – en pæn A6-størrelse. En virkelig kreativ idé af Hr. Edmund Jacobsen indehaveren af ”Dansk Reklame-Kunst” at få fremstillet et sådant ”Korrespondancebrev” 10.000 stk. korrespondancebrev som skrevet står nederste hos F.E.Bording. København

 

Fig.1 Sammenfatning af samtlige illustrationer. Bemærk, at Gert Guttenberg i andet afsnit foroven mellem de to objekter skriver at der i Korrespondance brevene der kunne købes for 3 øre var forsynet et 5 øre frimærke med perfin var “indlagt brevpapir”.                                                TRYK PÅ ILLUSTRATIONEN FOR VISNING AF STØRRE STØRRELSE

 

Fig.2 Korrespondancebrev påsat 2. stk. Afa 54 hvoraf det det ene er perforeret med perfinbillede D/R-K.
Afstemplet med brotype: BRO IIa-1. Brugsperiode: 30.3.1911 – 8.2.1912.
Afsendt fra Vejle, 20.4.1911 med destination til Hr. Beregnerassistent M.J. Lökkegaard, Egilsgade 36 3 København C,
Bragt ud med 1 ombæring dagen efter 21.4.11 som det fremgår af ombæringsstempel: BRO Ii. Brugsperiode: 02.02.1907 – 29.11.1915
Takst: Landsporto: For forsendelse af breve i perioden: 1.10.1902 – 1.7. 1919. i 1. Vægtklasse 0 250 gr, var portoen: 10 øre.
Kilder:
Danske Breve 1851 – 1979, Bind 1, v/ Jørgen Gotfredsen og Jesper Haff.
Danmarks Poststempler V/ Vagn Jensen. 2002.
Afa: Danmarks Frimærkekatalog 2019

 

 

Fig.3 Forside med annoncesiden A – H  TRYK PÅ ILLUSTRATIONEN FOR VISNING AF STØRRE STØRRELSE

Fig.4  Annoncesiden påtrykt på bagsiden af Fig.3 med annoncer H – V. Bemærk annoncen i første spalte tilhøjre næstøverst hvori der reklameres: Klichéer, Fotogravurer, Lystryk Billeder og illustr. Kataloger udføres smukkest hos EDMUND JACOBSEN, Vendersgade 29. Udkast og Pristilbud gratis. Bemærk også annoncen i midterspalten hvori der reklameres: ANNONCER HERI – UDKOMMER HVER MAANED I 10,000 EXPL. – DANSK REKLAME-KUNST TELEFON 1559 VENDERSGADE 29. TRYK PÅ ILLUSTRATIONEN FOR VISNING AF STØRRE STØRRELSE

 

Tilhører Toke Nørby

 

 

Begge to ovennævnte tilhører Toke Nørby. Her bragt med dennes tilladelse af 17.december 2022.
Kan beskues på dennes hjemmeside.
Link hertil: “Dansk Reklame-Kunst” – en fin dansk perfin (norbyhus.dk)

 

 

Tilhører Jan Krolak

 

 

Året 1905
Historien om firmaet ”Dansk Reklame-Kunst tager sit udgangspunkt i året hvor det det ifølge ”KRAK Kjøbenhavns Vejviser 1905” ”Danmarks Handelsspejl” (Pages 1336) heri registreredes første gang under firmanavnet ”Dansk Reklame-Kunst” v/ Edmund Jacobsen. Haandv.
Indehaver: E.A.Jacobsen. Prok: G.R. Kalkav.
Året 1906
”KRAK” Kjøbenhavns Vejviser 1906” ”Danmarks Handelsspejl” (Pages 1361).
Adressen på firmaet optræder her for første gang:
Adressen: Vendersgade 294 K. Tlf. H. 1559. Her benævnes Edmund Jacobsen med titlen: Grosserer (Dansk Reklame-Kunst)
Årene 1907, 1908, 1909 og 1910
Samme som i året 1906 nævnt: (Pages 477) (pages 490) (Pages 362) (Pages 592)
Året 1911
”KRAK” Kjøbenhavns Vejviser 1911” ”Danmarks Handelsspejl” (Pages 621).
Her skiller det sig lidt ud idet det her nævnes: ”Dansk Reklame-Kunst”. Edmund Jacobsen. Boghdl. A- Gieses Eftf.
Overtaget året før den 1.10.1910 sammen med Ove Høegh Vogelius. Kilde: Boghandlere i Danmark. Læs mere herom under dette link: TRYK HER.
Adresse: Østergade 17. K. Tlf. Cent. 1468.
BP: Bopæl Vendersgade 294 K. Tlf. Cent. 1559. / Flyttet til ny adresse dette år. Se under året 1912.
Endvidere under (Pages 440) står der anført: Giese Eftf. Boghandler. ”Dansk Reklame-Kunst”
Hr. Edmund Jacobsen kan nu smykke sig med titlen Boghandler
Året 1912
”KRAK” Kjøbenhavns Vejviser 1912” ”Danmarks Handelsspejl” (Pages 624).
Heri står Hr. Edmund Jacobsen nævnt som: Edmund. Boghdl. (Dansk Reklame-Kunst).
Adresse: Holbergsgade 132 K. Tlf. By. 3859. (Hans nye bopæl) Flyttet hertil i 1911.
Edmund Adolf Jacobsen: Født den 25.7.1866 i Holstebro / Flyttet i 1892 til København.
Kilde: Politiets registerblade.
Året 1913
”KRAK´s” Vejviser 1913 / Provinsregister (Pages 835).
”Dansk Reklame-Kunst” v/ Edmund Jacobsen. Håndv. Indehaver E. Jacobsen
Årene 1914 frem til 1922
Omtrent samme benævnelse for firmaet i ”KRAK” Kjøbenhavns Vejviser 1912” ”Danmarks Handelsspejl” i alle årene fra år 1914 frem til år 1922.
Efter året 1922 figurerer ”Dansk Reklame-Kunst v/Edmund Jacobsen i ”KRAK´s” Vejvisere” ikke mere heri. hvorefter man må formode, at firmaet er ophørt?

 

Her til sidst

Som jeg skrev i indledningen, så kan det ind imellem være meget svært, at få armene ned af begejstring over et sjældent set perfinobjekt, et ”Korrespondancebrev” påsat et 5 øres frimærke Afa-nr. 54 perforeret med D/R-K heri, afstemplet Vejle den 20.4.1911, her fra firmaet ”Dansk Reklame-Kunst” v/E. Jacobsen. København, ”unikt vil jeg gerne tro” i den danske perfinverden tilhørende Gert Guttenberg, dennes Vejlesamling som jeg nu via Otto Kjærsgaard i Risskov mellemkomst med dennes tilladelse har den glæde i sin helhed, at fremvise her i denne artikel.

Det har været ikke alene været mig en glæde, men også en stor fornøjelse, at få adgang til dette som jeg vil betegne som værende et ”unikt” perfin-klenodie i den danske perfinverden, idet jeg fik muligheden, at skrive denne artikel som har ligget, om så må sige på bedding i mange år.

Tak til Otto Kjærgaard, Risskov for hans mellemkomst, at få adgang til perfin-klenodie via indehaveren af dette Gert Guttenberg, Vejle. Stor tak til dig Gert Guttenberg for din imødekommenhed.

Også tak til Toke Nørby for tilladelse til her i denne artikel, at vise det på din hjemmeside viste brevklip med Afa-Nr. 54, fra Dansk Reklame-Kunst perforeret med D/R-K og ligeså 1. stk. ubrugt med samme.

  

Ikke at forglemme!

 

Kilder og Referencer

  • Gert Guttenberg / Korrespondancebrev fra Dansk Reklame-Kunst v/Edmund Jacobsen
  • Toke Nørby / Brevklip m. Afa 54, perforeret med D/R-K / Løst mærke med samme perforering.
  • Postmussets Arkiver / Tilladelse til Hr. E. Jacobsen til at perforere sine frimærker med D/R-K
  • ”KRAK” Kjøbenhavns Vejviser ” ”Danmarks Handelsspejl” Årgangene 1905 – 1922.
  • Politiets registerblade / Vedr.: Flytning til Holbergsgade 13
  • Danmarks Poststempler v/Vagn Jensen
  • Danske Breve v/ Jørgen Gotfredsen og Jesper Haff 1851 – 1979 Bind 1.
  • Afa Kataloget 2022 / Afa-numre.

 

Jan Krolak, 7. januar 2023