Så var det alligevel en 3-sæts perforator!
Her går jeg, og tror, at jeg er en af dem der lige med det samme, når man får nyt perfinmateriale i hænde, begynder at sorterer, at dele det op i perfinnumre, ind på plads de rigtige steder, færdig med det, og så dukker der minsandten en pose op, – en for længst glemt pose af anseelig størrelse op under oprydning i fjernlageret, nu her fredag den 1. november, – en pose der har ligget og sovet Tornerosesøvn i en papkasse i over 30 år, fyldt med perforerede frimærker, og andet godt! Over 30 år, tænk bare!
Lørdag den 2. november, – ud på skrivebordet med hele molevitten, og så ellers i gang med sorteringen af indholdet i posen, – spændt på hvad der ville dukke op!
Nåede desværre ikke, at sortere hele indholdet denne dag. der var jo også mange andre gøremål. Nå, men der er jo også en søndag i morgen!
Søndag morgen 3. november, klokken er 05:30. I gang med sorteringen af indholdet i posen, – ti minutters sortering gået – er stoppet grundet et fund af et brevafklip, – et rigtigt godt fund endda, – en 3 stribe påsat tre stk. Afanumre: Afa-Nr. 246, 5 øre vinrød 1938 bølgelinje stålstik perforeret med perfinbilleder DDR, perfinnummer D 20, afstemplet den 23. maj 1950, med Tekst- maskinstempel: Hurtigst som luftpostpakke Nr. 156, 1950-5. Kbh. K., tilhørende Dansk Dampskibsrederiforening!
Hvortil, hvilken adresse og til hvem forsendelsen er sendt kan man jo kun gisne om, men ser man på den påsatte porto de 15 øre denne udgør, så må den være sendt lokalt i København.
Takst: Lokalporto for forsendelse af breve var i perioden: 1.7.1946 – 1.7. 1952, i 1. Vægtklasse 0-50 gr: 15 øre.
Kilder: Afanumre: Danmarks Frimærkekatalog 2023. Dansk Posthistorisk Håndbog / Posthistorie og Takster.
Jeg har ikke haft det helt store mod på at vaske 3-striben af brevklippet, så i må nøjes med at beskue dette som det tager sig ud her, – belyst nedefra.
Her til sidst: Der har været mange spekulationer, gætterier, skriverier og skrevne artikler hen ad vejen om hvad det dog var for en perforator der har været brugt, – om det har været en: 1 sæts, en 2 sæts, en 3 sæts, ja, endog, om det har været en 5 sæts perforator virksomheden Dansk Dampskibsrederiforening har brugt til at perforere deres frimærker etc. Nu ved vi det!
Der har været skrevet tre artikler herom og vi lægger ud med det første link hertil:
Jan Krolak den 4. november 2024
God fornøjelse.