Waldemar Petersen, vin en gros, grundlagt i1883 af Konsul Waldemar Petersen (f.1859. d. 16. jannuar1938). Firmaet er grundlagt i Frederikshavn og bragte herfra den senere så kendte China Livs – Eliksir i handelen. I 1898 overflyttedes Firmaet til København.
Firmaet overtoges i 1930 af Frederiksberg Vinkompagni, grundlagt 1. januar 1905 af vinhandler Rasmus Hansen (f. 20. oktober 1878, d. 18. marts 1933). Efter Rasmus Hansens død i 1933 fortsattes firmaet uforandret af enken Fru E.M. Hansen der fremdeles er eneindehaver.
Adresse: Vodroffsvej 26. Kbhvn. V.
Kilde: Danmarks Ældste Forretninger 1940.
Udover adressen Vodroffsvej 26, drev Waldemar Petersen tillige vinhandel fra adresserne: Nyvej 16. Kbh. V. Tlf.: 1336, og i Knabrostræde 3, Kbh. K. Tlf.: 3074.
Kilde: KRAK’s Vejviser 1902, side 695.
PS: Om firmaet eksisterer stadigvæk skal undertegnede ikke kunne sige, men jeg leder stadig efter mere herom.
Og for dem der vil læse lidt mere om Waldemar Petersen, så er der her en artikel bragt i et for længst svunden avis: “NORDBORNHOLM” (Tryk på navnet) fra Fredag den 25. oktober 1929, side 2, spalte 3, med billede af Waldemar Petersen “Et liv i virksomhed” 

God fornøjelse.
Jan Krolak / Og fortsat god sommer til alle de der samler på perfins!

Afa-numre fundet på dette perfinbillede til nu

 

Man ser dem ikke så tit disse forsendelser / tryksager fra denne periode. Igen en perfin-perle, – denne gang en tryksag, en faktura afstemplet med Kassetømning Stempel: Brotypestempel: København: BRO Ia-1. Brugsperiode: 13.05. 1900 – 25.02. 1905.
Afsendt fra firmaet Waldemar Petersen´s Vinhandel en gros den 28. 07. 1902 til P. Hansen i Holbæk med ankomst dertil samme dag som det fremgår af ankomst stempel på bagsiden af tryksagen: Brotypestempel: Holbæk: BRO Ia-1. Brugsperiode: 30.11. 1891 – 17.03. 1903.
Brevets frankering er som det fremgår af det påsatte Afa-nummer: Afa-nr. 23B, 4 øre blå, Tofarvede øremærker, grovtakket sept. 1895, perforeret med initialerne WP, perfinbilledet W 13.
Takst/Tryksager, Landsporto: For tryksager i 1. vægtklasse 0-250 gr sendt i perioden 1.1.1875 – 1.1.1919: 4 øre.
Kilder:
Afa 2014
Danmarks Poststempler: v/Vagn Jensen
Københavns Poststempler: v/Jan Bendix, forlaget SKILLING. Skibby.
Danske breve 1851-1979, Bind 1, v/Jørgen Gotfredsen og Jesper Haff

 

Bagsiden af tryksagen med ankomst stemplet

Fakturaen: Joh, De kunne noget med formuleringen af det danske sprog dengang i 1902, overfor og ud til kunderne. Som skrevet staar: Ved nærværende undlader jeg ikke, at meddele, at jeg fra Dem har modtaget nedenstaaende Retourgods, som er Deres æ/ Konto godskreven. (æ/= ærede). Med Højagtelse. Waldemar Petersen.