Under Firma drives Groshandel med Hatte og Modevarer af et Aktieselskab, hvis Vedtægter er af 3. juni 1916, og hvis Bestyrelse bestaar af Sven Ivar Ludvig Westerlund af Helsingfors, Harald Vilhelm Schou og Julius Michelsen, begge af Frederiksberg.
Firmaet tegnes af 2 Bestyrelsesmedlemmer i Forening, hvor hos Julius Michelsen har Prokura. Aktiekapitalen udgør 100 000 Kr. i Aktier paa 10 000 Kr. og 1000 Kr., der lyder paa Navn, og er fuldt indbetalt. Bekendtgørelser til Medlemmerne sker i Berlingske Tidende.
Kilde: Handelsregistrene: Anmeldelser, bekjendtgjorde i Statstidende i juni måned No.6, 1916.

Julius Michelsen født i 1842 som grundlagde firmaet i året 1897, afgår ved døden i året 1923, men fortsætter firmaet stadig under navn A/S Julius Michelsen & Co, frem til året 1929, hvorefter man i Samling af Anmeldelser til Handelsregistrene årgang 1929, No. 10, kan læse: At en ny ejer ved navn Julius Blasberg driver Handel som eneste ansvarlig Indehaver af Firmaet FH. »JUL. MICHELSENS EFTF. A/S.«  Firmaet har skiftet navn.
Desværre: I  1940 kan man i Samling af Anmeldelser til Handelsregistrene årgang 1940, No. 8, læse følgende meddelelser: Firmaet FH. »JUL. MICHELSENS EFTF. A/S « ved JULIUS BLASBERG er hævet. 

Afa-numre fundet til dato på det pågældende perfinnummer J 23

 

Endnu et dyk ned i et af mine mange chartek gav pote, her en pakke forsendelse, et adressekort påsat 3 stk. Afa-Nr. 129a, 50 øre grå, og 2. stk. Afa-Nr. 131, 1 kr. brun / blå 1921-22, Christian X type i ændrede farver, alle perforeret med perfinbillede JM, perfinnummer J 23, afstemplet med: Brotypestempel: København / 2 8, (Frihavnen) BRO IIIc, Brugsperiode: 03.05. 1916 – 19. 04.1928.
Afsendt herfra den 12.3.1925, af firmaet A/S Julius Michelsen & Co., Vestergade 10 III Opgang A. København B,. til Fa. Aili Kúúla, Tammerfors i Finland, ”via Sverige”. Afstemplet i Malmø den 13. 3. 25 som det fremgår, ligeledes som Lösgående (en enkelt pakke) Endvidere stemplet med lilla farve: Modeaffär, ligeså: Finland, og afsendt derfra til TURKU (Åbo på svensk) by i Finland.
Afstemplet der den 16. 3. 1925, (bemærk at der står via Sverige under stemplet med lilla farve) og videresendt til Tampere / Tammerfors, hvortil pakken ankommer dagen efter, den 17. 3. 1925, som det fremgår af ankomst stemplet på bagsiden af adresse kortet.
På forsiden af adressekortet er der stemplet 2 stempler begge med rød farve, det ene med påskriften: ”NOUDETTAVA PAKKAHUONEELTA” Oversat: Hentes fra pakhuset), og det andet med påskriften: ”POSTIMERKKEJÄ EI SAA POISTAA” Oversat: ”Frimærkerne må ikke fjernes”
Af datoen og underskriften, kan man udlede, at Aili Kúúla har fået beskeden ”NOUDETTAVA AKKAHUONEELTA” og har afhentet sin pakkeforsendelse den 30. 3. 1925, 19 dage, efter afsendelsen og ankomsten fra København, og 14 dage efter ankomsten / afsendelsen til og fra Tampere / Tammerfors / TURKU / ÅBO.
Takster for Pakker til Finland via Sverige: den 1.7.1922 – 1.1. 1926 1 – 5 kg, her pakke på 4 kg 600 g …...350 øre
Kilder:
Dansk pakkepost til udlandet – en håndbog: v/ Ib Krarup Rasmussen
AFA-numre: Danmark Frimærkekatalog 2014.
Københavns Poststempler: Forlaget SKILLING V/ Jan Bendix

 

Bagsiden af adressekortet med ankomst stemplet til Tampere / Tammerfors. For modtagelsen af pakken Aili Kuula den 30. marts 1925.