Afa numre fundet til dato på det pågældende perfinnummer F 232

Jeg kom lige forbi på en gåtur, og fik øje på denne interessante facade hvorpå navnet “FARVEMØLLEN” flankeret af Deres logo, et på hver side tilhørende “De Forenede Malermestres Farvemølle”, perfinbilledet F 32, tonede sig frem for mit øje, og tænkte: Det må da have interesse for perfin samlerne tænkte jeg, og tænkt som gjort, knipsede jeg derefter det flotte billede som ses herunder.

 

A/S Farvemøllen
Fra Til Officielle navne
1962 1974 A/S Farvemøllen
1845 1962 Interessentselskabet De forenede Malermestres Farvemølle
Branche: Farve- og lakfabrikker
Kilde: Erhvervsarkivet i Aarhus
Bemærkninger:
Farve- og lakfabrik, København. Adgangsbetingelser: Efter 2001 frit tilgængeligt. Interessentselskabet De forenede Malermestres Farvemølle (fra 1962 A/S Farvemøllen) blev stiftet 1845 af en kreds af malermestre i København. Fra 1854 til 1870 drev bestyrelsen for egen regning Nørre Olie Kogeri. I forbindelse med nybyggeri blev dette fernis kogeri (fra 1894 Lakfabrikken på Dortheavej) i 1871 inddraget i virksomheden og 1899 overtoges A/S Malermestrenes Farvehandel. 1919-1948 havde firmaet en filial i Århus. Hovedsædet lå indtil 1963 i Grønnegade, Kbh., derefter på Birkedommervej. A/S Farvemøllen blev overtaget af i S. Dyrup & Co. i 1974. Om virksomhedens historie se jubilæumsskrifterne: De forenede Malermestres Farvemølle (Kbh 1895) samt Farvemøllens Historie gennem 100 År (Kbh. 1946).

Og sidst, men ikke mindst, et udsnit fra kuverten.Omkranset i cirklen: DE FORENEDE MALERMESTRES FARVEMØLLE A/S, og midtercirklen: Firmaet Logo FMF, perfinnummer: F 32, de to bogstaver F spejlvendt.