Lidt historie om firmaet Marinus Möller & Co.

Bjørn Engel (f. 1926) har i 50 år stået for et af Danmarks gamle vinfirmaer, Marinus Møller & Co. Det var hans bedstefar, der i 1890, kom ind i firmaet, men
han hed nu ikke møller – hvilket kræver en forklaring

De to oprindelige grundlæggere, Herset og Dehli, var nordmænd. De ville oprette et vinimportfirma i København, men som norske statsborgere kunne de ikke få tilladelse til det.

Den ene af dem kendte imidlertid en dansker ved navn Marinus Møller, og ham gav de så 100 kr. om året for at lægge navn til firmaet.
Marinus Møller – ikke manden, men firmaet – var allerede fra starten både et importfirma og et vinagentur, og i dag arbejder Bjørn Engel med en række vigtige agenturer.

Og hvad er så en vinagent? Det er en lokal dansk repræsentant for en række udenlandske vinfirmaer, og hans opgave er at introducere og sælge
Disse vine til danske vinhandlere.

Et af Bjørn Engels agenturer er for den franske Altec-prop, der i modsætning til de kulørte kunststofpropper laves af kork. Ved en særlig proces fjernes korkens træceller, så kun de rene korkceller bliver tilbage,
Og disse forenes så med specielle elastiske stoffer.

I en tid, hvor propsygen hærger, forlanger flere og flere supermarkeder sådanne propper, og både Irma og Vingaarden benytter Altec-propperne til vine, der aftappes her i landet. Det samme gør det danskejede Château d’Haux.

Bjørn Engel fortæller, at kravet om at få propper uden risiko for propsyge først kom fra Kjær & Sommerfeldt, der efterhånden var blevet godt kede af alle de flasker, de måtte bytte for restauranterne. På en restaurant bliver en flaske med propsyge umiddelbart kasseret ved bordet, hvorimod en propsyg vin, købt i et supermarked, ofte bare bliver hældt i vasken – “og – Så går vi ikke hen i det supermarked mere…

Bjørn Engel har haft en lang række tillidshverv i vinbranchen. Han var formand for Vin-Sectionen fra 1967 til 1977 og i 1977 medstifter af V.S.O.D., hvis formand han var fra 1977 til 1979.

Han har den franske orden Chevalier de l’Ordre du Mérite Agricole for sit
Arbejde for fransk vin i Danmark.

Privat er han gift med hustruen Hanne og har to voksne sønner.
Bjørn Engel døde i januar 2008.

Artiklen / Historien om firmaet Marinus Möller & Co., bragt her på hjemmesiden med tilladelse fra Mariette Tiedemann.
Kildeangivelse: Vin Avisen v/ Mariette Tiedemann. Redaktionen siger hermed så mange tak for tilladelsen:

Afa-numre fundet til dato perforeret med det pågældende perfinnummer: M 23

 

En ganske pæn Perfinforsendelse, Rekommanderet, siger og skriver, et hundrede og 3 år gammel, her fra 1917, påsat 1. stk. Afa-nr. 68, 5 øre grøn, og 3.stk. Afa-nr. 69. 10 øre, rød: 1. oktober 1913, Christian X, perforeret med perfinbilledet MM Stilling 4. / Perfinnummer M 23, tilhørende firmaet Marinus Möller & Co. Med adresse: Tordenskjoldsgade 27. København K.
Afstemplet med Brotypestempel: BRO IIIb. Brugsperiode: 12.05. 1916 – 26.06. 1928: Københavns poststempler v/ Jan Bendix. Forlaget ”SKILLING”
Afsendt fra Kjøbenhavn K, den 6.11. 1917, med destination til: Messieurs A. C. Meukow & Co. Cognac. Charente. France. Ankomststemplet meget utydeligt, men formentlig ankommet den 19. juni 1917, 2 dage efter? (Åbnet af fransk censur i Cognac. Charente. Ouvert. Par I´AYTORITE MILITAIRE 13. Lukket med label: CONTROLE POSTAL MILITAIRE
(Cognac er en kommune i Charente-afdelingen i det sydvestlige Frankrig) Det er et underpræfektur for afdelingen.
Takst: Udlandsporto for breve i 1. vægtklasse 0-15 gr. til udlandet var ifølge Verdenspostunionen” ”Øvrige udland. Breve og Postkort (tidligere ”brevkort) her brev, var i perioden: 1.7.1875 – 1.7.1919: 20 øre.
Rek: Perioden: 1.10. 1902 – 1.7. 1920: 15 øre.
I alt: 35 øre
Kilder:
Københavns poststempler v/ Jan Bendix. Forlaget SKILLING
AFA-numre: Danmark Frimærkekatalog 2019.
Danske Breve 1851 – 1979 Bind 1 v/Jørgen Gotfredsen og Jesper Haff.

 

Bagsiden af forsendelsen med de noget utydelige stempel. Dog kan man skimte tallet 19. Hvad tal 3 betyder vides ikke. Hvem ved?