Nogle betragtninger

Af Jan Krolak

Indledning
Lidet anende, hvad det ville afstedkomme lagde jeg engang i september måned 2020, dette her ovenover viste perfinbillede FFF ud på min hjemmeside med en forespørgelse om der var nogen blandt perfinsamlerne etc., der havde noget kendskab til hvem der havde brugt dette perfinbillede i deres regi, – til hvad dette var blevet brugt til, – og i hvilken forbindelse.

Reaktionen herpå lod ikke vente længe på sig, idet jeg ganske kort efter udlæggelsen på hjemmesiden modtager et brev datereret den 27. september 2020 fra Thomas Sørensen, bestyrelsesmedlem i Dansk Perfin Samlerklub.

Herom, hvem brugeren af dette perfinbillede FFF, – vist her ovenover eventuelt kunne tænkes, – at være, vendes der tilbage til senere i artiklen. Læs afsnittet Perfinbilledet FFF og perforatoren hørende hertil / hvem er brugeren af dette perfinbillede?

Nu ved jeg ikke hvordan andre perfinsamlere har det med at have en masse erfaring / informationer med i bagagen efter at have samlet på perfins i mange år, gemt i hukommelsen, men ordlyden i brevet sendte for mit vedkommende med det samme associationer langt tilbage i tiden, – et genkendelsens blik, – for noget i den ordlyd, – den havde jeg læst før, – ligeså sendte ordlyden også en forestilling om et ”andet perfinbillede” ”meget lig” det her ovenover viste perfinbillede med initialerne FFF. Blot kunne jeg i nuet ikke lige huske, hvor jeg havde læst denne ordlyd, og ej heller, hvor jeg havde set dette ”andet perfinbillede” men muligheden for at det var i et nummer af Perfin Posten for mange år siden, langt tilbage i tiden, lå lige for! Men i hvilket nummer af Perfin Posten? Det var det store spørgsmål?

Et dyk ned i perfinarkivet, et godt stykke tilbage i tiden var derfor påkrævet, – et godt stykke, vel at mærke, hvori der efter lang tids søgen i et chartek årgangene 1987 – 2001, dukkede et eksemplar af bladet Perfin Posten Nr. 54, december måned 2001 op.
Heri på side 19, spalte 2 og side 20, spalte 1, stod det at læse som jeg i nuet ikke lige kunne huske! (Afsnit 4).

I en artikel skrevet af daværende redaktør for bladet Perfin Posten Thomas Sørensen, stod der, at læse om en mærkat for en byggefond indsendt til redaktionen dengang i året 2001, af nu afdøde medlem Tommy Jacobsen, Århus, tillige med en analyse af denne.
Tommy Jacobsen skriver i sin analyse om mærkaten: Citat: At der er tale om mærkat nummer 4698, trykt hos F.E. Bording. Mærkaten er blevet perforeret med 3 x F. Det er nok ingen tilfældighed, da dette motiv også er gengivet på mærkaten. Citat slut.

Omtalte mærkat i sort / hvid udgave
Så langt, så godt, men analysen fortsætter for vi mangler beskrivelsen af selve perfinbilledet F.F.F. perforeret i mærkaten, og vi mangler, at vide hvordan mærkaten ser ud i virkeligheden / forestiller, – hvilke farver den har, og sidst, men ikke mindst et bud på hvem en bruger af perfinbilledet F.F.F. kunne være. Læs under: Et muligt bud på – hvem,

Beskrivelse af perfinbilledet F.F.F.

  1. Betragter man disse to perfinbilleder, retvendt såvel som spejlvendt, stillet op overfor hinanden, de som ses over indledningen til artiklen, og så de to som ses her ovenover figur 1. retvendt og figur 2, spejlvendt, – er det meget svært ikke, at være i tvivl om, at disse to perfinbilleder er ”meget lig” hinanden, blot med den forskel, at figur 1, og figur 2, har et punktum efter hvert enkelt bogstav F. i perfinbilledet.
  2. Med til betragtningen hører også, at det er meget tydeligt som det fremgår af perfinbilledet i figur 1 og figur 2, at det ikke er et komplet perforeringsbillede der er perforeret i mærkaten! Der mangler noget!
  3. Min vurdering er, set ud fra den betragtning, – (og det kan man så være enig eller uenig med mig heri) at der ganske mangler nogle meget væsentlige detaljer i perfinbilledet F.F.F. øverste top.
  4. Der mangler ganske enkelt en række perforeringshuller øverste oppe i perfinbilledet F.F.F. for at fuldende et perfekt perforeret perfinbillede.
  5. De manglende perforeringshuller ligger efter min mening udenfor mærkatens kant, – uden for takkerne.

Spørgsmålet

Med disse betragtninger bagud i bagagen fra punkterne 1 – 5, er spørgsmålet om det perfinbillede i Figur 1, og Figur 2, er identisk med perfinbilledet F19,5 vist i DPS-kataloget side 68, – om det nu kan konkluderes, at det forholder sig sådan? Hertil kan jeg kun svare: Ja, de to perfinbilleder er identiske, hvilket underbygges med, at mærkaten inklusive perfinbillederne: Figur 1, og Figur 2, er ført op til mærkatens faktiske / rigtige størrelse: Mål: 3,5 cm x 5,5 cm (oplyst af mærkatsamler Finn Olesen) hvilket har medført, at lægger man de to perfinbilleder oven på hinanden, så passer de sammen i alle de tilstedeværende perforeringshuller!

Rammen i DPS-kataloget med perfinbilledet

Som perfinbilledet tager sig ud i DPS-kataloget: Som jeg ser det, så står dette på hovedet. Ellers samme perfinbillede som vist i mærkatens Figur 1, og Figur 2. 

Vender man rammen 180 grader, rundt som vist herover får man perforeringsbilledet frem som det er er vist på mærkaten: Figur 1, og Figur 2. OBS. Se iøvrigt illustrationen efter billedet af perforatoren sidst i artiklen. En teoretisk mulighed, at perfinbilledet har set sådant ud!

 

 Og så vender jeg som lovet under afsnittet: ”Omtalte mærkat i sort / hvid udgave” tilbage til hvordan mærkaten ser ud i virkeligheden, – hvad den forestiller, – hvilke farver den måtte have, og sidst, men ikke mindst, – et bud på hvem brugeren af perfinbilledet F.F.F. eventuelt kunne være.

Mærkaten først

  1. Det var ingenlunde nogen nem opgave, jeg havde sat mig på for at finde frem til oplysninger om mærkaten, endsige finde frem til et billede af denne, – det være sig på nettet etc., men det lykkedes ovenud efter lang tids søgen idet jeg fik kontakt med en mærkatsamler via dennes hjemmeside fundet på nettet (tohan.dk) der dog ikke kunne hjælpe mig, men henviste til anden samler, her Finn Olesen (nævnt under afsnittet ”Spørgsmålet” som efter lang tids søgen i sin samling fandt frem til disse to mærkater som denne sendte mig kopier af som her kan beskues i al deres herlighed med hensyn til hvordan disse tager sig ud i virkeligheden, – det være sig med farver, – det være sig med hvad de forestiller, – her en byggeplads, – et stillads omkring en bygning, og tre mænd på vej op af stige bærende hver sit bogstav F på ryggen symboliserende de tre  F.F.F. perforeret i mærkaten. I bunden af mærkaten, navnet: BYGGEFONDEN.
  2. Det skal her indflettes, at det vides ikke, – hvilken en af de to typer mærkater der vist herunder der i sin tid perforeredes med perfinbilledet F.F.F., men det vides, at mærkaterne er fra året 1947, og det vides også, at mønten 1 KRONE afbilledet på mærkaten til højre er fremstillet i årene 1942 – 1947.

Et muligt bud på, – hvem?
Vi er nu nået frem til: Et muligt bud på, – hvem brugeren med de tre kursive bogstaver F.F.F. med punktummer i dette perfinbillede, – måske kunne tænkes at være!

  1. Som udgangspunkt må vi se på mærkaten, vi ved nu, at den er fra året 1947, altså har denne en del år på bagen, – af hvilket vi kan slutte, – at vi højst tænkeligt har med en ældre model af en perforator at gøre?
  2. Vi ved også nu hvordan mærkaten tager sig ud i virkeligheden, her beskrevet under afsnittet: ”Mærkaten først” Pkt.1 og Pkt. 2.
  3. Men vi ved ikke noget om hvilken en af disse to her ovenover viste mærkater der er blevet perforeret med perfinbilledet F.F.F., – det fremgår ikke af den sort / hvid udgave af mærkaten vist under afsnittet: ”Spørgsmålet”
  4. Ej heller ved vi noget om hvem det er der har perforeret perfinbilledet F.F.F. i mærkaten. Men en ting er givet, – det er de færreste der i sin tid der har haft råd til at investere i en perforator. En sådan perforator er ikke billig i indkøb.
  5. Som nævnt i Pkt. 4. Ej heller ved vi noget om hvem der har perforeret perfinbilledet i mærkaten. Det eneste, vi har at gå efter, er de tre bogstaver F.F.F. perfinbilledet, og så navnet Byggefond, påtrykt mærkaten, og hvad er i vor tid mere naturligt end at rette blikket mod internettet for at se hvad det har at byde på der.
  6. Som skrevet, så gjort.

Søgningen

  1. Søgningen på nettet gav flere overraskende resultater. Med de tre bogstaver F.F.F. og navnet BYGGEFOND som indikatorer pegede alt i retning af, at det var indenfor ”Firmaidrætens” verden jeg skulle søge efter en mulig bruger.
  2. Søgningen pegede på to muligheder – 1) Den ene mulighed, – at det muligvis kunne være: Firmaernes Fodbold Forbund (F.F.F.)
  3. 2) Den anden mulighed, at det muligvis kunne være: FFF ”Foreningen Firmasportens Fremme en støtteforening for ”Firmasport-Klubbernes Sammenslutning i Odense stiftet i februar måned 1974.

Gætterier

  1. Og herfra bevæger vi os ud i gætterier Af disse to muligheder vil jeg pege på sidstnævnte, alene af tre grunde: 1) At forkortelsen F.F.F. af navnet Firmaernes Fodbold Forbund (F.F.F.) umiskendelig i denne forkortelse bærer et punktum efter hvert af de tre bogstaver F.F.F, hvilket indikere, at det meget vel kan være brugeren af perfinbilldet F.F.F. Perfinnummer F19,5 vist i DPS-kataloget.
  2. 2) Hertil kommer, at Firmaernes Fodbold Forbund (F.F.F.) blev stiftet den 3. juli 1933, og eksisterer endnu, (og virkede under dette navn frem til 1971) hvor forbundet skiftede til navnet: Århus Firma Sport. Muligheden foreligger altså, set ud fra disse to årstal, at det er dette forbund der står bag perfinbilledet F19,5 perforeret i mærkaten, idet denne er fra året 1947. Men, men, men.
  3. Når alt kommer til alt, så er det gætterier, – blandet med lidt kendsgerninger! Der findes helt givet andre kandidater, man kan pege på!

Perfinbilledet FFF og perforatoren hørende hertil / hvem er brugeren af dette perfinbillede?

  1. Og så vender vi blikket mod perfinbilledet FFF, vel at mærke uden punktummer efter hvert af de tre bogstaver F, – vist her øverst i starten af artiklen, og ligeså til Thomas Sørensens brev til undertegnede datereret den 27. december 2020, nævnt under indledning. Thomas Sørensen skriver:
  2. Citat: Hej Jan! Jeg surfede rundt på Nettet i fredags og herunder kom jeg ind på din hjemmeside. Her faldt jeg over det du havde skrevet omkring oplysninger om FFF. Jeg kan nok hjælpe dig lidt videre.
  3. Det er således, at jeg erhvervede perforatoren meget kort tid efter jeg havde afleveret min hidtil eneste til DPS.
  4. I forbindelse med erhvervelsen fik jeg oplyst, at den oprindelig kom fra 3F, hvor den dog aldrig havde været brugt til at annullere frimærker. Perforatoren var udelukkende blevet brugt til at mærke klubbens brevpapir.
  5. Jeg har aldrig prøvet at få verificeret oplysningerne, men de passer fint med det du har skrevet. Mvh. Thomas Sørensen. Citat slut.
  6. Stor tak skal lyde herfra til dig Thomas Sørensen. Tak!

Flere gætterier

Som overskriften i dette afsnit fortæller: Perfinbilledet FFF og perforatoren hørende hertil / hvem er brugeren af dette perfinbillede?

  1. Vi ved det ikke, men som nævnt under afsnittet ”Søgningen” Pkt. 3. 2) Den anden mulighed, at det muligvis kunne være: FFF ”Foreningen Firmasportens Fremme, en støtteforening for ”Firmasport-Klubbernes Sammenslutning i Odense ”stiftet i februar måned 1974.I
  2. Indikationen herfor er: 1) At de tre bogstaver FFF er uden punktummer efter hvert af disse i perfinbilledet samt dette, at perfinbilldet perforeres kursivt.
  3. Når alt kommer til alt, så er det gætterier, – blandet med lidt kendsgerninger! Der findes helt givet andre kandidater, man kan pege på!

Tilhører Thomas Sørensen

 

Herunder rammen med perfinbilledet F19,5 fra Katalog over dansk firmaperforeringer

Retvendt ramme: Perfinbilledet vendt på hovedet: Stilling 1 og 7

 

Samme ramme: Vendt 180 grader. Perfinbillederne står som de skal: Venstre: Retvendt perfinbillede. Højre: Spejlvendt perfinbillede. Som man kan se nu er der punktummer efter hvert af de tre bogstaver F.F.F. i bunden af perfinbilledet!

 

Herunder: Punktummer markeret med kryds. Perfinbilledet forstørret op.

Bemærk: Perfinbilledet er ikke komplet. Der mangler de vandretliggende perforeringshuller øverst oppe for at udgøre et helt perfinbillede at beskue.

 

Perfinbilledet rekonstrueret med indsætning af de perforeringshuller som jeg mener mangler øverst heri for at gøre perfinbilledet komplet, og for at underbygge, at det er et perfinbillede bestående af tre bogstaver F, med punktummer imellem hvert bogstav.

 

TAK
Jeg bringer hermed min bedste tak til alle der har bidraget med til at gøre denne artikel så fyldestgørende som muligt; Det være sig tak til Finn Olesen med den store hjælp med at finde frem til mærkaterne som de virkelig tager sig ud, – det være sig tak til tohan.dk for hjælp hertil, – og det være sig tak til Palle Holm. Nuuk. Grønland for hjælp til at finde årstallet 1947, det år hvor mærkaterne er fra, – og det være sig tak til bestyrelsen i Dansk Perfin Samlerklub for tilladelse til at bruge oplysninger, og mærkat bragt i Perfin Posten Nr. 54. december 2001 i nærværende artikel ”Nogle betragtninger” og sidst, men ikke mindst, en stor tak til Thomas Sørensen for tilladelse til at vise perforatoren afbilledet her i artiklen.

Jan Krolak, 9. december 2020
EFTERSKRIFT: Såfremt der er samlere der har interesse for mærkater, er de velkommen til at kontakte Finn Olesen. Tlf.: 21 81 64 69.

Kildehenvisninger
1. Dansk Perfin Samlerklub: DPS-kataloget: Perfinbilledet F19,5 + Perfin Posten Nr. 54: Billede af mærkat i Sort / hvid.
2. Thomas Sørensen: Foto af perforator m. Perfinbilledet FFF
3. Finn Olesen: Mærkater i to udgaver m. farver.
4. Tohan.dk hjemmeside
5. Bladet: Dansk Firmaidræt Nr. 1. februar 1974. 17 Årgang. Oplysninger om FFF ”Foreningen Firmasportens Fremme” en støtteforening for ”Firmaklubbernes Sammenslutning i Odense” stiftet i februar måned 1974.
6. Århus-Årbog 1979: Firmasport i Århus side 102 – 103: Firmaernes Fodbold Forbund.

Bragt med tilladelse: Pkt.: 1) 2) 3)

EN OPFORDRING
Hermed en opfordring til vedkommende Perfinsamler der måtte have denne mærkat med perfinbilledet F19,5 i sin besiddelse: Træd venligst frem med en vellignende fotokopi i farver, så samlerne kan beskue hvilken type af de to mærkater vi her i artiklen det er.

SLUTBEMÆRKNINGER
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det er ganske usædvanligt, at der findes to perforatorer m. nålesæt ”meget lig hinanden” af udseende, – den ene med punktummer i perfinbilledet, – den anden uden! Den ene kendes der et enkelt aftryk fra, – perfinbilledet F19,5, perforeret i en mærkat – den anden kendes der slet ikke noget aftryk fra, perforeret i nogen som helst form for mærke!! Ganske usædvanligt, at man fremstiller en perforator, udelukkende kun til, at mærke en klubs brevpapir? Personligt, tror jeg ikke på det!

God fornøjelse

Jan Krolak