Forsikrings- Aktieselskabet ALKA / Perfinbilledet A 3

Men vi er slet ikke færdig med Palle Holm i Nuuk på Grønland for han har også sendt denne police på en HUS- og GRUNDEJERFORSIKRING fra ”forsikrings – Aktieselskabet” ”ALKA” beliggende Gothersgade 45. København K.

I øvrigt et flot eksemplar alt taget i betragtning. Policen har trods alt 62 år på bagen, om så må sige.

Som det fremgår er forsikringspolicen udstedt til ”Boligforeningen Limfjorden” Peter Freuchensv. 2-20. Ålborg. Pr. Niels Ebbesensg. 21. Ålborg. Forsikringsperiode: 28/- 1958-68, dækkende mod som skrevet står i Romertal: I – VI. Policen forfalder til betaling hvert år den 28/2 med kr. 690.00.

Det interessante for os perfinsamlere i denne sammenhæng er de to stempelmærker, henholdsvis på 80 øre, årgang 1951, farverne grøn og sort, og 10 Kroner, årgang 1952, farverne rød og sort, begge perforeret med perfinbilledet A, Perfinnummer A 3, påsat forsikringspolicen, – de er endnu ikke registreret på de to værdier perforeret med dette perfinbillede under dette perfinnummer.

Bemærk iøvrigt: At begge stempelmærker er behørigt kasseret med en påtegning, (underskrift) samt datoen den 24/2 -58, tillige kasseret med et påtrykt rundt ALKA-stempel.

Endnu en gang tak til dig Palle Holm for indsendte.

For samlere med interesse for ”Forsikrings- Aktieselskabet ALKA,s historie: TRYK HER:

 

I øvrigt er Palle Holms hjemmeside et besøg værd. Se den her:www.123hjemmeside.dk/palholm

 

Bemærk, at navnet ALKA ikke figurerer i titlen A/S Arbejdernes Livsforsikring. København, men det har sin forklaring. Læs iøvrigt : ALKA Gennem tiderne. Aargang 1944 under Aktieselskabet ALKA,s historie!

 

Oversigt over Afa-numre og stempelmærker fundet til dato perforeret i det pågældende perfinnummer A 3

 

Forsikringspolicen udstedt til ”Boligforeningen Limfjorden” Peter Freuchensv. 2-20. Ålborg. Pr. Niels Ebbesensg. 21. Ålborg. Forsikringsperiode: 28/- 1958-68, dækkende mod som skrevet står i Romertal: I – VI. Policen forfalder til betaling hvert år den 28/2 med kr. 690.00.

Udsnit af policen med de to stempelmærker på 80 øre og 10 Kroner