Aktieselskabet Kjøbenhavns Trælasthandel, Vesterbrogade 2 A. (Axelhus) Kjøbenhavn B, blev stiftet 1896 ved overtagelse af Chr. Nimbs og Brødrene Ibsens Trælastforretninger med det formål: At drive handel, navnlig med Trælastvarer. I 1902 overtog selskabet yderligere de af firmaerne Corn. Fjord & Co. og Kallundborg Trælasthandel drevne forretninger; den sidste forretning afhændes på ny i 1905. Kilde: Green Fonds & Aktier Bd. II.
Som yderligere oplysning, så er Aktieselskabet Kjøbenhavns Trælasthandel, ifølge ”Samling af anmeldelser til handelsregistrene” ”Udgivet på foranstaltning af Ministeriet for handel og søfart” årgang 1911, No 9, trådt i likvidation.

Afa-numre fundet på dette perfin-nummer K 46, til dato

 

Igen en flot kuvert, og igen en af dem man ikke ser så tit denne gang fra Aktieselskabet Kjøbenhavns Trælasthandel, Vesterbrogade 2 A. (Axelhus) Kjøbenhavn B, og som det fremgår af frankeringen påsat Afa-nr. 55, 10 øre rød, 1907, perforeret med perfinbilledet K.T. perfinnummer K 46, afstemplet med en KRAG helstemplingsmaskine af typen: Type: Tp. K. 4H. K. K. B. Bro. II med rør og +. Driftsperiode ca. 03. 06. 1910 – 31. 12. 1912. Afsendt fra Brevpostkontoret København K for afgående Post til Herrer N.M. & F. Plum i Assens den 7. 10. 1910 med ankomst dertil dagen efter som det fremgår af ankomst stemplet Brotype: Bro Ia-4 26.6 1906 – 15. 11. 1921, på bagsiden af kuverten den 8. 10. 1910.
Kilder:
Flemming Hansen: HELSTEMPLING 1904 – 1932 / Københavns Lokalområde.
AFA-numre: Danmark Frimærkekatalog 2014.
Danmarks Poststempler v/ Vagn Jensen
Takst for Landporto: Perioden 1.10.1902 – 1.7.1919 i 1. vægtklasse 0-250 gr. 10 øre.
Danske breve 1851 – 1979. / Bind 1 v/Jørgen Gotfredsen og Jesper Haff.