Fra Álvur Danielsen, Færøerne har jeg modtaget denne meget interessante artikel.

 Álvur Danielsen skriver

Det var uden tvivl en slags verdensbegivenhed, da der af postvæsenet på Færøerne under anden verdenskrig blev solgt 6 øres frimærker til direkte underkursen 5 øre i styksalg. Hovedreglen var, at dette kun skete ved frankering eller Opfrankering af forsendelser på posthuset.

Men blev der også solgt 6 øres frimærker for underkurs over DISKEN??

NB: Der anbefales, at læseren til dette indlæg erhverver sig kendskab til en artikel med overskriften (6 øres frimærker solgt for 5 øre) omkring samme emne skrevet af Tholl og R. King – Farlow i NFT, nr. 2 1954, årgang 61.

Her skal lige indflettes, at grundet ophavsrettigheder til artiklen herom kan denne ikke vises her, men der henvises til denne på KPK Københavns Philatelist Klubs hjemmeside. Gå ind på denne: www.kpk.dk / gå ind under Menu: Studereværelset / Biblioteket / Tryk på NFT så fremkommer årstallene på de udgivne blade fra 1937 til 2014. / Tryk på årstallet 1954 / Gå ned til Nr. 2. 1954 – årgang 61. / Tryk på Nr. 2 1954 på linjen, så fremkommer udgaven af bladet hvori artiklen kan læses på side 27 og side 28.

Det kan også anbefales, at læse især afsnittet ”6 øres frimærker solgt for 5 øre” i bogen ”Færøernes postale forhold under anden verdenskrig” af Kristian Hopballe, Årgang 1986.

Som samler af Færø perfins frimærker, hvor A/S Valdemar Lützen, Thorshavn var og er den eneste på Færøerne, der havde og egentlig endnu er indehaver af en perfins maskine, der faktisk er intakt men dog ikke er i daglig brug, da har jeg gjort mig et par overvejelser med hensyn emnet i den ovenfor nævnte Tholl og R. King – Farlow artikel.

Mit store spørgsmål er, om de to i øvrigt med rette anerkendte skribenter i deres artikel har ret i sin vedr. ”V.L. påstand”, at VL og dermed måske andre store firmaer fik udleveret 6 øres frimærker til 5 øre underkurs over disken på posthuset i Thorshavn.

De herrer fremlægger i artiklen et enkelt eksempel firmaperforeret ”V.L.” afklip stemplet 7.juni 1941 som bevis for deres påstand, som også passer til tidsperioden ca. 26. maj – 8. september 1941, hvor posthuset i Thorshavn brugte denne i historien nok eneste kendte eksempel på salg af frimærker til underkurs. Den særlige situation på Færøerne med mangel på 5 øre frimærker nødvendiggjorte dette ”træk”, hvis der ikke skulle overtrykkes yderligere frimærker af postmesteren i Thorshavn. Dette ”maj – september 1941” salg til undertakst af 180 ark 6 øres frimærker bekræftes i en skrivelse af postmester Danielsen til Generaldirektoratet. Dog uden henvisning til nærmere datoer

Den nævnte tidsperiode ca. 26. maj – 8. september er som det fremgår af deres artikel i NFT også en tidsperiode, som de herrer har fundet frem til med hjælp af relevante informationer og ved at gennemgå Færø afklip fra auktionsmateriale. Det fremgår også, at den første nævnte dato (dvs. 26. maj) er skribenterne mest usikre på imens 8. september 1941 ligger helt fast, da posthuset i Thorshavn modtog en ny frimærkelevering, som endeligt overflødigt gjorde salget af 6 øres frimærker til underkurs.

Som grundlag for at inddrage maj måned i nævnte tidsperiode udover postmester Danielsens skrivelse, da havde Tholl og Farlow kun kendskab til et enkelt afklip fra 26. maj 1941, som det først kendte – de fleste stemplinger blev fundet i juni og juli måned 1941.

Jeg er imidlertid meget i tvivl, om dette bare er ”tilfældighedernes nødvendighed” eksemplar fra 7. juni 1941, hvor VL firmaet bare ikke havde flere 5 øre mærker på lager og derfor overfrankerede en enkel postindkassering med 3 x 1 øre, som dermed fik frankeringen 78 øre i stedet for 75 øre. Dermed var de 3 x 6 øres frimærker købt for pålydende.

Alternativt fik de hos VL udleveret et ark, måske en arkdel og gik hjem på kontoret, hvor de perforerede disse frimærker for igen at gå på posthuset for at sende denne postindkassering?

Jeg vil nødig direkte gøre de anerkendte skribenter uret i deres påstand, men med kun et enkelt kendt eksemplar, et afklip som ”back up” for denne påstand, så kan jeg ikke andet end være i tvivl, om dette er et ”tilfældighedernes nødvendighed” eksempel eller en påstand der er reel nok og holder vand som bevis for at der skete en udlevering af 6 øres frimærker til undertakst til store kunder – her til VL firmaet.

Der kan her bemærkes, at da skal man anerkende en variant kræves der 3 kendte eksemplarer for anerkendelsen.

Jeg efterlyser derfor hermed blandt læserne flere VL perforerede PI, (Postindkassering) PA, (Postanvisning) breve eller brevstykker fra denne tidsperiode, som kan bruges som belæg for forfatternes Tholl og R. King – Farlow påstand om, at disse 6 øres mærker blev solgt og nemlig også blev udleveret over disken på posthuset i Thorshavn i denne periode til eks. VL. Da må der givetvis være flere kendte ”V.L.” perfins eksemplarer!

Har disse 6 øres frimærker været udleveret, da har dette uden tvivl kun været sket til de store kunder, som VL givetvis var på dette tidspunkt. Men jeg savner yderligere bevis! Og med kun det ene kendte eksempel kan dette i NFT artiklen fremviste eksempel afklip i øvrigt modsat måske også netop være det eksempel, der bare markerer, at her ophørte VL firmaets lagerbeholdning af 5 øre mærker; og efterfølgende måske netop begyndelsen på et mere reelt brug af denne 6 øre for 5 øre undertakst ordning.

Der kan indskydes, at Valdemar Lützen var måske ikke nærig, men han var efter sigende givetvis påpasselig nok til ikke at tillade sit kontor at overfrankere unødvendigt – og bestemt ikke i flere følgende dage.

Da det er sagt må jeg tilføje, at der også findes generelt talrige brevklip fra efter ca. 8. september frem til først i 50 ´erne, hvor 6 øres frimærket har været brugt med overfrankering som resultat – nok som resultat af at portostigningen tilbage i 1940 overflødigt gjorte dette 6 øres frimærke i folks almindelige brug. Det er så mit bedste bud herpå.

Samtidigt efterlyser jeg derfor også VL forsendelser fra samme periode, dvs. 26. maj – 8. september, hvor VL er afsender – her tænker jeg på, om der blev brugt VL perforerede 5 øre frimærker eller måske især IKKE VL perforerede 6 øre frimærker som blandingsfrankering sammen med netop VL firmaperforerede frimærker, som derfor kan antages – 6 øres frimærkerne altså – at være påsat forsendelserne på posthuset, som givetvis primært har brugt denne fremgangsmåde for at spare på 6 øre frimærkerne mest muligt.

Uden yderligere beviser, dvs. afklip af relevante ”V.L.” perfins af 6 øres frimærker fra nævnte periode eller andre blandings frankeringer, der kan bevise dette samme, da anfægter jeg denne teori, at der findes ”V.L.” perforerede 6 øres frimærker, der er blevet købt til underkurs. Dermed kan der også sættes spørgsmålstegn med, om disse store kunder fik lov at hjembringe disse 6 øres underkurs frimærker til ”hjemmefrankering”.

Var dette sidste muligt, da havde frimærkesamlere med særdeles gode familieforbindelse til store forretninger også fået disse mærker uden problemer til at ”lege med” og at dele blandt frimærkevenner; hvad postmesteren med den lille beholdning a 180 ark 6 øre frimærker ganske givet må have frygtet.

Venligst Álvur Danielsen

 

Er der nogen samlere derude der kan hjælpe med at besvare / belyse de spørgsmål Álvur Danielsen stiller her? Eventuel med materiale herom i form af fotokopier?

Er der nogen der har nogen af disse 6 øres frimærker solgt til underkurs 5 øre fra firmaet Valdemar Lützen perforeret med perfinbilledet VL?

OBS!

Det er mit håb, at der måske er samlere derude der kan hjælpe med oplysninger herom. Hvis der er, kontakt da venligst Álvur Danielsen, Færøerne på mail-adressen: alvur@kallnet.fo

 

Med venlig hilsen

Jan Krolak