De perforerede Slesvigske plebiscitfrimærker: Perfinbillederne H.A.F. H.B. JWS. LB.

Introduktion til historien bag De slesvigske plebiscitfrimærker

Søger man i den danske perfin-litteratur / artikler efter den historiske baggrund for de slesvigske plebiscitfrimærkers tilblivelse årene 1919 – 1920, 1. zone mærkerne og Fællesmærkerne beskrevet i sammenhæng med perforering af disse med initialerne: H.A.F., H.B., J.W.S., og LB, her nævnt i afsnittet “Beskrivelsen herunder”, punkterne: 1 – 4, – Ja, så er der ikke meget at finde beskrevet herom om den historiske baggrund.

Med denne kendsgerning i bagagen rettedes blikket naturligvis ned mod det sønderjyske område, hvor jeg via internettet fandt frem til at ”Historisk Samfund For Sønderjylland” på vegne af fhv. Overlæge, Overkirurg Dr. Med. forfatteren Anton Marckmann havde udgivet et tidsskrift med en artikel heri med titlen ”De slesvigske plebiscitfrimærker 1919 – 1920” der belyste hele den historiske baggrund bag de slesvigske plebiscitfrimærkers tilblivelse, og mærkernes korte levetid, hvilket jeg hermed her har den glæde her, at præsentere for alle interesserede.

Artiklen er, efter undertegnedes skøn, – en i særdeleshed fremragende artikel, den er velskrevet og meget dybdegående i sin fortælling, en fortælling som bør tilkobles enhver form for fremtidige artikler omhandlende emnet ”De slesvigske plebiscitfrimærker 1919 -1920” 1. Zone mærkerne, såvel fællesmærkerne perforerede eller ikke perforeret med bankers og private firmaers initialer.

Men læs nu selv det lille forord, derefter indledningen, gå derefter til linket i næste afsnit herunder (markeret med blåt) tryk på dette for at læse hele artiklen. Læs hele artiklen og døm selv.

Her skal det lige indflettes, at da det vil være alt for omfangsrigt, at bringe hele artiklen på 27 sider her i sin helhed bedes i venligst bruge nærværende link for at læse hele artiklen: TRYK HER: 

 Artiklen bragt her med tilladelse af forfatter Anton Marckmanns familie af den 1. december 2021, repræsenteret ved Peter Marckmann, tillige med tilladelse hertil af ”Historisk Samfund For Sønderjylland af den 6. december 2021.

Efter læsning af det lille forord, efterfulgt af indledningen følges der op med historierne om Haderslev Amts Folkebank, Haderslev Bank, J.W. Speth, Korn- og Foderstof-Forretning. Haderslev, og ikke at forglemme, Den Danske Landmandsbank, Hypothek- og Vekselbank Aktieselskab. Sønderborg,

Ligeså vises der perfinmateriale / dokumentationer, slesvigske plebiscitfrimærker (de få der nu engang er adgang til) perforeret med de ovennævntes bankers etc., initialer) ligesom der vises kuverter med danske og tyske frimærker perforeret med samme.

Endvidere beskrives der om kuverternes / postkortenes postforsendelser deres vej fra og til modtager, og som Rosinen i pølseenden, de til dato noterede fundne slesvigske plebiscitfrimærker med forskellige værdier danske såvel som tyske: 1 zonemærkerne og fællesudgaverne.

God fornøjelse.

Jan Krolak, København N, den 11. februar 2022.

 

De slesvigske plebiscitfrimærker 1919-1920

Af Anton Marckmann

I de to slesvigske afstemningszoner satte Versailles-traktaten også sine spor på det postale område i form af udgivelsen af specielle frimærker, der var gældende frankering i den korte tid i 1920, da zonerne var et statsløst område og underlagt international administration.

Ser man bort fra filatelistkredse, er eksistensen af disse frimærker ikke kendt af mange i dagens Danmark, men med en tidshorisont på 90 år tilstræber denne artikel at opfriske kendskabet til frimærkerne og deres spændende historie.

Indledning

Skønt Danmark var neutral under 1. Verdenskrig, gav freden og Versailles-traktaten dog anledning til dønninger, der på skelsættende vis mærkedes også i det danske samfund. I traktaten, der den 28. juni 1919 blev underskrevet af de krigsførende magter, omhandler artikel 109 til 114 udelukkende Slesvig.¹

I artikel 109 siges, at grænsen mellem Tyskland og Danmark skal fastsættes i overensstemmelse med befolkningens ønsker, dvs. ved en folkeafstemning. Fra den 10. januar til den 15. juni 1920 var de lovgivende og administrative beføjelser i de slesvigske zoner I og II overgivet til en international kommission, indtil tilhørsforholdet var blevet afklaret efter udfaldet af folkeafstemningerne. I denne godt fem måneder lange periode havde zonerne deres egne frimærker, de såkaldte plebiscit-frimærker, der i flere serier blev anvendt som porto i de slesvigske afstemningsområder.²

I ren dansk udgave var frimærkerne i omløb i tiden 20. maj til 17. juli 1920 i zone I. Ud over de vestindiske øer er det det eneste danske område, der på daværende tidspunkt havde sine egne frimærker.

Denne artikel har til hensigt at beskrive hændelser og personer bag fremkomsten af de specielt udarbejdede slesvigske plebiscit-frimærker og deres anvendelse i afstemningszonerne I og II i perioden fra 25. januar 1920 til 15. juni 1920 med udfasning kort herefter. Hele forløbet udspillede sig i løbet af godt et år, nemlig fra juli 1919 til juli 1920.

 

Ifølge Versailles-traktatens ordlyd skulle Slesvig rømmes for tysk militær, hvorefter områdets udøvende og lovgivende myndighed i de geografisk nøje angivne zoner I og II i afstemningstiden skulle overdrages til en international kommission, der fik betegnelsen »Commission Internationale de Surveillance du Plébiscite Slesvig«, forkortet til C.I.S. Kommissionen skulle efter traktatens ordlyd bestå af fem kommissærer, der blev udvalgt i perioden juni til juli 1919. Tre medlemmer blev udpeget af de allierede hovedmagter og to af henholdsvis den norske og den svenske regering. Såkaldte plebiscit-frimærker er ingenlunde et isoleret slesvigsk fænomen.

I henhold til Versailles-traktatens sektion 3, artikel 88, 94 og 96, blev der i 1920 også afholdt folkeafstemning om det statslige tilhørsforhold i enkelte østtyske grænseområder, der ligesom de slesvigske zoner I og II i afstemningsperioden var underlagt administration De slesvigske plebiscit-frimærker 1914-1920, 205 af en »Commission interalliée«. I denne periode fremstilledes her plebiscit-frimærker, der enten var overstemplede, gængse tyske (Germania) frimærker, som det var tilfældet i det østprøjsiske område Allenstein, eller helt nye frimærker som i området Øvre-Schlesien eller en kombination af overstemplede Germania-mærker og nye frimærker som i det østprøjsiske område Marienwerder. Frimærkerne var påtrykt områdets betegnelse, kommissionens navn og ordet plébiscite. Disse frimærker havde som de slesvigske en kort levetid.³

 Bemærk: Noter: Tal: 1 ,2, 3, her i indledningen markeret med rødt: Læs herom under: Litteratur og kilder / Noter: Side 222 i artiklen.

 HUSK NU AT LÆSE RESTEN AF ARTIKLEN. TRYK HER:

 

De perforerede Slesvigske plebiscitfrimærker: H.A.F. H.B. JWS. LB.

 Af Jan Krolak

 Introduktion

 Søger man som perfinsamler i den danske perfin-litteratur / artikler efter oplysninger om firmaperforeringer fundet perforeret i de slesvigske plebiscitfrimærker, – det være sig i 1. Zonemærkerne med værdierne i øre og kr., med blåt påtryk: 1. ZONE, – og det være sig i fællesudgaverne med tysk værdiangivelse i tysk mønt pf. (Pfennig) og mk. (mark). – Ja, så er der ikke meget at finde herom.

Perfinpioneren Peter Engelbrecht

Vi skal faktisk helt tilbage til perfinpioneren Peter Engelbrechts artikel med overskriften ”PLEBISCIT SLESVIG 1920” bragt i bladet ”PERFINISTEN NR. 6, den 7/11-1981 for at få nogle af de første fyldestgørende oplysninger herom.

Heri i denne artikel beskriver Peter Engelbrecht nøje, hvad der på dette tidspunkt er fundet af perforerede slesvigske plebiscitfrimærker perforeret med initialerne: H.A.F., H.B., J.W.S., og LB, og på hvilke værdier, danske såvel som tyske værdier 1. zonemærkerne i øre og kr. og Fællesudgaven i Pf. (Pfennig) og mk. (mark) de er fundet perforeret med af disse fire nævnte perfinbilleder:

Beskrivelsen herunder:

1. ”Haderslev Amts Folkebank”, brugeren af perfinbilledet H.A.F. med Perfinnummer H 9, er fundet perforeret på: Afa-nr. 3, 7 øre brun, blåt påtryk 1. zone. 20. maj 1920.
2. ”Haderslev Bank” brugeren af perfinbilledet H.B. med perfinnummer H 17, er fundet perforeret på: Afa-Nr. 5, 15 øre rødlilla og på Afa-Nr. 6, 20 øre blå, – blåt påtryk 1. zone. 20. maj, 1920. samt perforeret på Afa-Nr. 19, 15 Pf (Pfennig) rødlilla og på Afa-Nr. 26, 2 mk. (mark) blå. Begge sidstnævnte hørende til Fællesudgaven 25. januar 1920.
3. ”J. W. Speth, Korn- og Foderstof-Forretning” Haderslev, brugeren af perfinbilledet J.W.S. med perfinnummer J 44, er fundet perforeret på: Afa-Nr. 15 øre rødlilla, blåt påtryk 1. zone. 1920. 20. maj. Endvidere fundet perforeret på Afa-Nr. 18, 10 Pf (Pfennig) rød samt på 20 Pf (Pfennig) blå. Fællesudgaven 25. januar 1920. Begge sidstnævnte hørende til Fællesudgaven 25. januar 1920.
4. ”Den Danske Landmandsbank, Hypothek- og Vekselbank Aktieselskab” Sønderborg, brugeren af perfinbilledet LB. Perfinnummer L 9.4, er fundet perforeret på: Afa-Nr. 2, 5 øre grøn, og på Afa-Nr. 7, 25 øre orange, blåt påtryk 1. zone. 20. maj, 1920.
5. ”PERFINISTEN NR. 6, den 7/11-1981.

Billedeligtalt

Billedeligtalt om visning af ovennævnte perforerede slesvigske plebiscitfrimærker i farver, (originaludgaver) punkterne: 1 – 4, perforeret med ovennævnte beskrevne, så har forfatteren kun set disse mærker to gange, – originaludgaverne, vel at mærke, 1. zonemærkerne og Fællesudgavemærkerne.

Den ene gang var ved et besøg på Dansk Post- og Telegrafmussum Valkendorfsgade 9, København K, hvor jeg af daværende overinspektør Erik Jensen fik lov til at beskue Peter Engelbrechts udstillingssamling: ”De firmaperforerede slesvigske plebiscitfrimærker” der befandt sig i postmuseets arkivsamlinger, det var i året 1993, og så igen samme år fra en lidt anden synsvinkel som beskuer på frimærkeudstillingen ”NORDJUNEX ’93” Amagerhallen, Kbh., den 28. marts 1993.

Før historierne

Som skrevet står i første afsnit i introduktionen, så er der åbenbart ikke meget at finde af firmaperforeringer perforeret i de slesvigske plebiscitfrimærker, når man ser bort fra det der findes i Peter Engelbrechts samling der befinder sig i Dansk Post- og Telegrammuseum samlinger / arkiv af hvilket man så må udlede, at det er meget sparsomt med perforeret materiale ude omkring hos perfinsamlerne!

Set ud fra den betragtning må vi nøjes med det perforerede slesvigske plebiscitfrimærke vi kan få adgang og tilladelse til at bruge her artiklen. Det være sig, beskrevne oplysninger om på hvilke Afa-numre de slesvigske plebiscitfrimærker er fundet perforeret med, hvilke firmaperforeringer, og på hvilke perfinnumre samt lån af løse mærker / brevklip, hvilket er lykkedes med to perfinsamleres hjælp.

Læs hvem under: Kilder og Litteratur efter artiklen. Og hermed god læsning og god fornøjelse.

Mvh. Jan Krolak. 9. februar 2022.

 

Historierne om Haderslev Amts Folkebank, Haderslev Bank, J.W. Speth, Korn- og Foderstof-Forretning. Haderslev, og ikke at forglemme, Landmandsbanken i Sønderborg

 

Haderslev Amts Folkebank, lidt historie

 Om Haderslev Amts Folkebank forefindes der desværre ikke så mange oplysninger.  Det eneste jeg har kunnet grave frem herom er, at banken havde hjemsted i Haderslev, (naturligvis) og at den blev oprettet, og påbegyndt den 10 juni 1919, og at den havde kontor på hjørnet af Storegade og Graverne. Kontortid: Hverdage 9 – 12 – 2 – 4.  Lørdage 9 – 1. Telefon 937.

Formand: Købmand Jens Jørgensen, Nørregade. Administrerende direktør: A.L.E. Hansen. Bankens virke varede frem til året 1924.

Om banken trådte i likvidation eller den fusionerede med en anden bank vides ikke, men efter året 1924, figurerede den ikke mere i Kraks vejviser 1924. Provinsvejviseren.

 

 

De slesvigske plebiscitfrimærker Værdi i øre 1. zone, blåt påtryk

 

 

 

Brevforsendelse fra ca. tre år efter grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland i 1920, hvor man var overgået til at bruge danske frimærker efter Slesvig plebiscitfrimærker. Her, Perfinbilledet H.A.F. Perfinnummer H 9, perforeret i dansk frimærke: Afa-Nr. 128, 40 øre blå. 11. august 1922. Christian X i ændrede farver

 

 

Haderslev Bank, lidt historie

 Haderslev Bank: Hjemsted Haderslev. Stiftet i året 1875, med det formål, at pengeomsætningen til fordel for handel, industri og agerbrug. Hovedkontor i Haderslev. Filialer på Storegade 37 og Vilstrupvej 8. Rødding og Toftlund. Agenturer i Gramby, Skodborg, Kristiansfelt og flelstrup. Modtagelsessteder i Brøns og Spandet.

Banken havde til huse de første otte måneder hos direktør S. Amorsen i Skolegade, derefter Gåskærgade. Fra 1880 – 1916 domicil på Graverne 7, derefter Nørregade30.

Fusioneret med Privatbanken i året 1970, fusioneret med Andelsbanken og Sparekassen SDS til Unibank i året 1989, senere Nordea der i dag har to afdelinger i Haderslev.

 

 

 

De slesvigske plebiscitfrimærker: Værdi i øre og Kr. 1. zone, blåt påtryk

 

 

 

De slesvigske plebiscitfrimærker; Fællesudgave til brug i begge zoner. Værdi i pf. og Mk

 

 

 

Brevforsendelse før grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland i 1920, hvor man brugte den slesvigske plebiscitfrimærke Fællesudgave i begge zoner: Her, med Perfinbilledet H.B. Perfinnummer H 17, perforeret i Afa-Nr. 19, 15 pf. rødlilla 25. januar 1920

 

 

 

Brevforsendelse fra den tyske tid før grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland i 1920, hvor man brugte tyske frimærker:  Her, Perfinbilledet H.B. Perfinnummer H 17, perforeret i tysk frimærke: Tysk rige 1905 – 19. Afa-Nr. 100, 7½ pf. orange

 

 

 

Brevforsendelse fra ca. to år efter grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland i 1920, hvor man var overgået til at bruge danske frimærker efter Slesvig plebiscitfrimærker. Her, Perfinbilledet H.B. Perfinnummer H 17, perforeret i danske frimærker: Her, Afa-Nr. 125, 20 øre brun. 16. september 1921. Christian X i ændrede farver

 

 

 

Brevkort forsendelse fra ca. 12 år efter grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland i 1920, hvor man var overgået til at bruge danske frimærker efter Slesvig plebiscitfrimærker: Perfinbilledet H.B. Perfinnummer H 17, perforeret i dansk frimærker: Afa-Nr. 187, 7 øre violet. 1930. 26. september. Christian X´ 60 års fødselsdag.

 

 

 

J. W. Speth Korn- og Foderstof 1908 – 1927, lidt historie

Grosserer Johannes W. Speth. Korn- og Foderstoffirma 1908 – 1927. Sådanne stod der at læse øverst på et af de dokumenter, et dokument 1, tilsendt mig fra en meget hjælpsom arkivar ansat ved Historisk Arkiv for Haderslev Kommune. En meget fin oplysning at få 1908 – 1927.

På samme dokument tillige en udførligt beskrevet oversigt over de forskellige dokumenter der er at finde i arkivet.

Decimal: 99.4 Personalhistorie. Sted: 510-00-00 Haderslev Kommune.

UTM:

Klausul: Almindelige regler.

Bemærkning: Arkivet indeholder forskellige papirer om familien i Hamburg og Haderslev. Månedshæfte Holger Dansk og Sang ved Genforeningsfesten på Dybbøl 1920. Jubilæumsbog Haderslev Bank (se S 518)

Bank-Archiv tidsskrift 1905 – 1907 (tysk)

samt Portræt af Bankfuldmægtig Johannes Speth overført til andre samlinger.

Dokument 2: Henvisninger: Nederst:

Korn- og Foderstof Firma J.W. Speth:

66.818 Foderstoffer Korn og Foderstofforeninger.

Haderslev Kommune 1897 – 1972.

  

Tilbage til årstallet 1908

Men, men, årstallet 1908 driller lidt, og forklaringen er denne, at da jeg er besiddelse af en fotokopi af et Postkarte hvorpå afstemplingen af frimærket: Tysk rige, 1905 – 19, et Afa-nr. 86, 10 pf. rosa er foretaget den 29.12.05. Hadersleben, altså afsendt af firmaet tre år før i året 1905 harmonerer det jo ikke rigtigt med årstallet 1908, som skrevet står i ovennævnte dokument.

Set ud fra denne kendsgerning må konklusionen, så absolut være denne, at firmaet, er startet før år 1908, men hvornår, tja, det er et rigtigt godt spørgsmål.

Men måske er løsningen denne? Måske?

Som man kan læse i Haderslev bys historie 1864-1920, Bind 2 v/ Henrik Fangel side 92: Her et lille uddrag:

Citat: En Chr. Roose havde i 1884 startet et grossistfirma i Sommersted sammen med købmand Johs. W. J. Speth i Haderslev, der havde startet sit kornfirma i Slagtergade 23 i 1878. Citat slut.

En købmand ved navn Johs. W. J. Speth i Haderslev?

En købmand ved navn Johs. W. J. Speth i Haderslev? Alene navnet, – også selvom der er byttet om på initialerne W og J får jo klokkerne til at ringe.

Kan det virkelig tænkes, at det er det samme firma, – den samme købmand, der er tale om her, eller en søn af denne der efterfølgende har givet firmaet navnet J.W. Speth Korn- og Foderstoffer. Det er også et rigtigt godt spørgsmål!

Med dette i tankerne

Med dette i tankerne, hvad var så mere naturligt end at rettet en henvendelse til ”Historiske Arkiv” for Haderslev Kommune hvor jeg fik kontakt til arkivaren for arkivet Trine Skovlund Jørgensen som med en hjælp ud over det sædvanlige dykkede ned i arkiverne, og fra ”Huslisten 1911”, ”Folketællingen i 1921 og 1924” ”Haderslev Vejvisere” og ”Gammel Haderslev Kirkebog” hvor Trine Skovlund Jørgensen fandt frem til de historiske fakta om familiemedlemmer tilknyttet til firmaet J.W. Speth Korn og Foderstofforretning, ”Hvordan denne Speth familie så ud” og det er ikke en helt kedelig firmahistorie!

Og hermed har jeg den store glæde her med tilladelse hertil af arkivar Trine Skovlund Jørgensen, at bringe alle fremskaffede alle oplysninger og tillige med billeder af de herrer Hr. J.W. Speth og denne søn Christian Speth.

Som udgangspunkt på historien

Som udgangspunkt på historien om firmaet J.W. Speth Korn og Foderstofforretning, og på spørgsmålet, om der er tale den samme købmand Johs. W.J. Speth som nævnt i citatet i afsnit 3, der i 1878, havde startet sit eget kornfirma i Slagtergade 23 i Haderslev.

Ja, er svaret, der er tale om den samme Købmand Johannes Wilhelm Julius Speth født den 18.8. 1852, en købmand fra Kiel.

Og der er mere

Og der er mere: I ovennævnte: ”Huslisten fra 1911” står der følgende beskrevet: Johannes Julius Speth bliver gift med Caroline, født Have, født den 18.1. 1847. De bor på det tidspunkt I ”Ringstrasse 687” (tysk gadenavn) som i dag er Laurids Skausgade 25. (Her skal det lige indflettes at Haderslev den gang var under tysk overherredømme).

Endvidere: At inden de boede i Laurids Skausgade 25, boede de i Slagtergade 627, i 23. De boede muligvis med en slægtning til Caroline Speth.

Arkivar Trine Skovlund Jørgensen skriver: Jeg kan se i en skatteliste fra omkring 1878 – 80, at i nr. 627 boede også en Have (fornavnet kan jeg ikke lige tyde nu), og denne fortsætter: I vejviseren fra 1895 boede de stadig i Slagtergade 627, i dag nr. 23).

Det var også på denne adresse, de angiveligt drev kornfirmaet, ifølge Haderslevs bys Historie 1864 – 1920. Bind 2 v/ Henrik Fangel.

En vigtig oplysning

Fra en folketælling i 1924 kan man stadig se Caroline Speth bor i Laurids Skausgade 25, men er nu anført som enkefrue af en kornhandler i 1919, – af hvilket man konkludere, at Købmand J.W. Speth, kornhandler, og ejer af firmaet J.W. Speth Korn og Foderstofforretning, født den 18.8. 1852, er afgået ved døden i dette år.

Året 1921

Og så springer vi frem til året 1921, hvor man i ”Samling af Anmeldelser til Handelsregistrene årgang 1921. Anmeldelser bekendtgjorte i Statstidende i december måned. No. 12, under Haderslev Amt side 306 kunne læse:

Til det herværende Handelsregister er anmeldt:

Fru Caroline Speth af Haderslev anmelder, at hun som den eneste og ansvarlige Indehaver af Firmaet I.W. Speth, driver Handel i Haderslev. Christian Johannes Speth og Carl Oscar Speth, begge af Haderslev, har hver for sig Prokura.

Firmaet er en uforandret Fortsættelse af det til det tidligere tyske Handelsregister under Nr. 74 den 2. december 1878, 2. Maj 1902, 4. juli 1907, 24. oktober 1908, 29. Maj 1913, 6. november 1916, 6. marts 1920 og 18. juni 1920 anmeldte Firma, hvoraf Anmelderen er Eneindehaver.

 Politikammeret i Haderslev, den 12. december 1921.

Fru Caroline Speth

Fru Caroline Speth førte således firmaet J.W. Speth Korn og Foderstofforretning videre som Eneindehaver efter sin mands død i året 1919, hjulpet af deres to sønner Christian Johannes Speth og Carl Oscar Speth som forretningsførere frem til firmaets ophørt i året 1927, året hvor firmaet figurerede for sidste gang i KRAKs Vejviser, del 2, Provinsregister.

Ovennævnte Christian Johannes Speth, eller rettede sagt: Johannes Christian Speth som denne rettelig er døbt, er født den 3. maj 1880, (død 1930), og Carl Oscar Speth er født den 31. juli 1887. (Død), hvornår vides ikke på nuværende tidspunkt).

Christian Johannes Speth var som sin fader Købmand, medens Carl Oscar Speth stod anført som grosserer.

Desværre forefindes der ingen billeder af Carl Oscar Speth.

Kilder:

Haderslev Historiske Arkiv” for Haderslev Kommune v/arkivar Trine Skovlund Jørgensen.

Huslisten 1911, Folketællingen i 1921 og 1924, Haderslev Vejvisere og Gammel Haderslev Kirkebog

Haderslev bys historie 1864-1920, Bind 2 v/ Henrik Fangel

Kraks Vejviser 1928 del 2 provinsregister

De slesvigske plebiscitfrimærker: Værdi i øre og Kr. 1. zone, blåt påtryk

 

Brevkortforsendelse fra den tyske tid før grænsedragningen i 1920: Her, Perfinbilledet J W S, Perfinnummer J 44, perforeret i tysk frimærke: Tysk rige 1905 – 19. Afa-Nr. 86, 10 pf. rosa

 

Landmandsbanken i Sønderborg, lidt historie

Den Danske Landmandsbank Hypothek- og Vekselbank som den rettelig hed fra oprettelsen i året 1871, i daglig tale blot kaldet Landmandsbanken oprettede sin afdeling i Sønderborg den første januar 1922 og bar dette navn frem til året 1976. Navneskift herefter til Den Danske Bank i årene 1976 – 1989. Derefter den stor fusion med andre banker: Handelsbanken og Provinsbanken 1990 – 2000, hvorefter banken skiftede navn til det navn banken bærer i dag: Danske Bank siden 2000.

Kilde: Sønderborg Lokalhistoriske Arkiv og Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: Danske Bank.

De slesvigske plebiscitfrimærker: Værdi i øre og Kr. 1. zone, blåt påtryk

 

 

 

Andre kildehenvisninger og litteraturfortegnelser

 

Af supplerende oplysninger til brug for nærværende artikel er anvendt følgende kilder og litteratur.

 

Forfatter Anton Marckmann fhv. Overlæge, Overkirurg Dr. Med.

• Tidsskriftet ”De slesvigske plebiscitfrimærker 1919 – 1920” udgivet igennem ”Historisk Samfund For Sønderjylland
• Artiklen bragt her med tilladelse af forfatter Anton Marckmanns familie af den 1. december 2021, repræsenteret ved Peter Marckmann, tillige med tilladelse hertil af ”Historisk Samfund For Sønderjylland af den 6. december 2021.

Haderslev Amts Folkebank

• Historie: Haderslev Vejviser 1921, og Greens Fonds- og Aktier.

Haderslev Bank

• Historie: Haderslev Vejviser 1921, og Greens Fonds- og Aktier.

J.W. Speth Korn og Foderstof-Forretning

• ”Haderslev Historiske Arkiv” for Haderslev Kommune v/arkivar Trine Skovlund Jørgensen.
• Historie: Haderslev bys historie 1864-1920, Bind 2 v/ Henrik Fangel og Kraks Vejviser 1928 del 2 provinsregister.

Den Danske Landmandsbank / Sønderborg Afdeling / Revisionen

• Historie: Sønderborg Lokalhistoriske Arkiv og Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: Danske Bank.

Herluf Chr. Jensen

• Lån af Slesvigsk plebiscitfrimærke zone, perforeret med perfinbilledet H.B. Perfinnummer H 17, i Afa 5, 15 øre rødlilla. Mærket stemplet. Formentlig i Haderslev.
• Lån af Slesvigsk plebiscitfrimærke Fællesudgave på brevklip, perforeret med perfinbilledet H.B. Perfinnummer H 17, i Afa 20, 20 pf. blå. Mærket afstemplet i Haderslev. Svært at tyde.

Gunnar Beck

• Kendte danske firmaperforeringer på Afa-numre 2018. Oplysninger om hvad der til dato er fundet af Slesvigske plebiscitfrimærker 1. zone mærkerne værdi i øre og Kr. med blåt påtryk, og af Fællesudgaven værdi i pf. og Mk., perforeret med perfinbillederne H.A.F. Haderslev Amts Folkebank. H.B. Haderslev Bank. JWS J.W. Speth Korn og Foderstof-Forretning og LB Den Danske Landmandsbank Sønderborg Afdeling / Revisionen.
• Tilladelse hertil at benytte ovennævnte oplysninger i nærværende artikel givet til forfatteren af Gunnar Beck af den 14. december 2021 pr. telefon klokken 14:20.

Peter Engelbrecht

• Historie: Peter Engelbrechts artikel med overskriften ”PLEBISCIT SLESVIG 1920” bragt i bladet ”PERFINISTEN NR. 6, den 7/11-1981.

Peter Engelbrecht

• Historie: Peter Engelbrechts udstillingssamling: ”De firmaperforerede slesvigske plebiscitfrimærker” Postmuseets arkivsamlinger.

 

TAK

En ganske særlig varm tak skal lyde til familien til Overlæge, Overkirurg Dr. Med., forfatteren Anton Marckmann repræsenteret ved sønnen Læge Peter Marckmann for tilladelse til af 1. december 2021, at bringe her i nærværende artikel i uddrag dennes forord og indledning i tidsskriftet: ”De slesvigske plebiscitfrimærker 1919 – 1920” udgivet igennem ”Historisk Samfund For Sønderjylland” 2009,

Ligeledes skal der lyde en varm tak til ”Historisk Samfund For Sønderjylland” for samme tilladelse af 6. december 2021.

Endvidere skal der lyde en ganske og særlig varm tak til arkivar Trine Skovlund Jørgensen ved ”Haderslev Historiske Arkiv” for Haderslev Kommune v/ arkivar Trine Skovlund Jørgensen for at finde historiske oplysninger frem vedrørende firmaet J.W. Speth Korn og Foderstoffer. Haderslev.

************************

Af perfinfilatelistisk materiale er det hovedsageligt forfatterens eget, men da man nu engang ikke kan have det hele selv må man ty til hjælp andre steder fra, og her må det være på sin plads, at bringe en stor tak til Gunnar Beck og til Herluf Chr. Jensen.

• Gunnar Beck for dennes tilladelse af 14. december 2021 pr telefon til undertegnede til at benytte oplysningerne i oversigten: ”Kendte danske firmaperforeringer på Afa-numre 2018” omkring hvad er er fundet af perforerede slesvigske plebiscitfrimærker, det være sig på ”Slesvigsk plebiscitfrimærke zone” og det være sig på ”Slesvigsk plebiscitfrimærke Fællesudgaven”.
• Og sluttelig Herluf Chr. Jensen for dennes lån til forfatteren af Slesvigsk plebiscitfrimærke zone, perforeret med perfinbilledet H.B. Perfinnummer H 17, i Afa 5, 15 øre rødlilla. Mærket stemplet. Formentlig i Haderslev, og af Slesvigsk plebiscitfrimærke Fællesudgave på brevklip, perforeret med perfinbilledet H.B. Perfinnummer H 17, i Afa 20, 20 pf. blå.

Jan Krolak, København N, den 11. februar 2022.