Nye Dokumentationer

Så er der igen nyt fra den ihærdige perfinsamler Martin Thurøe, og denne gang er det 2. stk. helt nye dokumentationer vedrørende “Den Danske Andelsbank” perfinbilledet D.D.A. startende fra perfinbilledet D 15, og fremefter til indsætning i kataloget her på hjemmesiden, – den ene nye dokumentation fra Nykøbing Falster får perfin-Nr. D 15.4, og sidst, men ikke mindst den nye dokumentation fra Aalborg der får Perfin-Nr. D 15.10.

Nykøbing Falster
Postkortets frankering: Afa-nr. 124, 10 øre grøn 1921 – 22. Bølgelinietype, perforeret med perfinbilledet D.D.A. Den Danske Andelsbank. Perfinbilledet D 15.4. Nykøbing Falster.
Frankeringen er afstemplet (annulleret) med annulleringsstempel brotype: Nykøbing Falster: BRO IIb-2. Brugsperiode: 20.6. 1923 – 3.7. 1929.
Brevkortet afsendt fra Nykøbing Falster den 27.07.1922, med destination til Herr. H. Petersen. Eskelund, Eskilstrup. Falster.
Kilder:
Vagn Jensen: Danmarks Poststempler
AFA-numre: Danmark Frimærkekatalog 2014.
Takst: Lokalporto var for Tryksager i 1. vægtklasse 0-50 gr i perioden: 1.4.1922 – 1.4. 1926: 5 øre. Altså en klar overfrankering på 5 øre.
Danske breve 1851 – 1979. Bind 1, v/Jørgen Gotfredsen og Jesper Haff.

 

Bagsiden af tryksagen med en besked til Lolland Falsters Andels – svineslagteri

 

**************************************************************************

Aalborg
Postkortets frankering: Afa-nr. 70, 15 øre Violet, 1913. Christian X, perforeret med perfinbilledet D.D.A. Den Danske Andelsbank. Perfinbilledet D 15.10 Aalborg.
Brevkortet afsendt fra Aalborg den 3.11. 1924, med destination Skæve mejeri i Dybvad.
Afstempling (annullering) af frankeringen er højst tænkeligt foretaget med stempelmaskine ”Fabrikat Sylbe & Pondorf” for afgående Post. Stempeltype: Tp. SP. 4B. Bro IV., men det vides ikke med sikkerhed (måske ved nogen noget derude omkring). Driftsperiode: Ca. 01.12.20 – 26.06.26
Kilder:
Flemming Hansen: ”HELSTEMPLING” 1904 – 1932. Københavns Lokalområde.
AFA-numre: Danmark Frimærkekatalog 2014.
Takst: Landsporto var for enkelt postkort i perioden: 1.7.1920 – 1.4.1926: 15 øre.
Danske Breve 1851 – 1979 Bind 1 v/Jørgen Gotfredsen og Jesper Haff.

 

Bagsiden af kortet med en besked til Skæve mejeri at nævnte beløb er krediteret Deres konto. Med Højagtelse Den Dansk Andelsbank. A.M.B.A. Kontoret i Aalborg. ifl. Special-Fuldmagt.

 

Så langt, så godt, men der skal også lidt historie til. Herunder:

 

Historie

Den Danske Andelsbank med Hjemsted og Hovedkontor i København. Adresse: Vesterbrogade 4A. blev stiftet den 23. november 1909, men virksomheden påbegyndtes først den 7.oktober 1914, 5 år efter (forberedelser tager lang tid) med et hav af Filialer og Kontorsteder i det ganske land: Herunder byerne:

Aalborg, Aalestrup, Aarhus, Arden, Asnæs, Bedsted, Bjerringbro, Bramminge, Brovst, Brædstrup, Brønderslev, Ebeltoft, Esbjerg, Eskebjerg, Faarup, Farsø, Fejø, Fjerritslev, Frederikshavn, Give, Gjørding, Gredstedbro, Grenaa, Grindsted, Hammershøj, Havndal, Hedensted, Hejnsvig, Helsinge, Herning, Hinnerup, Hjallerup, Hjørring, Hobro, Holbæk, Holeby, Holsted, Hornum, Horsens, Hundborg, Hurup, Hvalpsund, Hørning, Kjeldernæs, Kjellerup, Kolding, Kongerslev, Lemvig, Løgstør, Løsning, Maribo, Middelfart, Nykøbing F, Nykøbing M, Nykøbing S, Nr. Saltum, Nr. Snede, Nørresundby, Oksbøl, Randers, Ranum, Roslev, Ry, Rødkærsbro, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Skørping, Sparkær, Stege, Stoholm, Stokkemarke, Struer, Støvring, Thisted, Thorsø, Thyregod, Varde, Vejle, Vester Hjermitslev, Viborg, Ørum.

Set ud fra alle disse Filialer og Kontorsteder skulle det være muligt! Måske, at finde en kuvert fra et af disse byer med perfinbilledet D.D.A. perforeret i frimærket, såfremt man som perfinsamler har interesse for dette område i perfinfilatelien for det er næsten utænkeligt, at disse Filialer og Kontorsteder ikke skulle have brugt perforerede frimærker på deres post forsendelser med perfinbilledet D.D.A.

Den Danske Andelsbank i Likvidation

Hvad der egentlig førte frem til det, så standsede Banken den 2. juni 1925 sine betalinger, og den 3.juni 1925 udstedtes foreløbig lov om Likvidation af Den Danske Andelsbank, efter 11 års virke.

Den foreløbige lov af 3.juni 1925 forelagdes Rigsdagen ved fremsættelse i Folketinget den 21. juli 1925 af forslag til Lov om likvidation af Den Danske Andelsbank, A. m. b. A. (Andelsselskab med begrænset ansvar), det vil sige, at de deltagende kun hæfter med deres indskud i selskabet og ikke med hele deres formue. (Se i øvrigt andelsbevægelsen). Forslaget vedtoges med en enkelt ændring og modtog under 8.august 1925 Kgl. Stadfæstelse.

 Kilde: Greens Fonds & Aktier

En stor tak til Martin Thurøe for de nye dokumentationer.

Tak Martin

Med venlig hilsen

Jan Krolak, 4. marts 2018