Optakten / Ideen

Optakten / Ideen til denne artikel kom fra Palle Holm i Nuuk. Grønland efter han havde tilsendt mig et flot billede af Afa-nummer 1589, 5,50 kr. flerfarvet 2009. 9. september Frimærkekunst 12, tegnet af Jens Fomsgaard: Houses in Motion 2009, et småark med 8 mærker med vignet i midten, perforeret med perfinbilledet THM, perfinnummer T11,8 heri tilhørende Thomas Hestbek Frimærker. Holsted.

Perfinbilledet vækkede i høj grad min interesse, især da jeg efterfølgende i den nye udgave af DPS-kataloget 2022, side 205, erfarede, at dets forgænger perfinnummer T11,7, 2014 – 2014,  – en ikke helt fuldtallig udgave af samme perfinbillede THM som jeg ikke havde observeret før nu med hensyn til nåleantallet i nålesættet, – nu sad monteret i den perforator der førhen havde båret perfinbilledet G.K. perfinnummer G20, (side 96 i DPS-kataloget) i sit nålesæt, (den selvsamme perforator der i sin tid i årene 1906 – 1954 var i ejerskab og i brug ved Gentofte Kommunes Tekniske Forvaltning–Raadhuset i Charlottenlund) og at denne perforator igen efterfølgende var ændret fra dette perfinnummer T11,7 til et nyt og mere fuldtalligt perfinbillede med hensyn til antallet af nåle i nålesættet til perfinbilledet THM, perfinnummer T11,8, 2014 – K.

Set ud fra det billede der tegnede sig her, det tilsendte Afa-nummer 1589, et småark fra Palle Holm. Nuuk. Grønland, perforatorens ændring fra perfinbilledet G.K. perfinnummer G20, i nålesættet til først perfinbilledet THM, perfinnummer T11,7 i nålesættet, og igen herfra til perfinbilledet THM, perfinnummer T11,8 i nålesættet slog det mig, – at der ligger en perfinhistorie gemt heri, – ikke mindst for perfinsamlere.

Hertil kommer historien omkring selve perforatoren med perfinbilledet G.K. perfinnummer G20, i nålesættet, førhen i ejerskab og brugt ved Gentofte Kommunes Tekniske Forvaltning– Raadhuset i Charlottenlund, og dens noget omskiftelige tilværelse (meget ulig andre perforatorers) fra perfinnummer G20, op gennem tiden hen over perfinnummer T11,7,  frem til i dag til perfinnummer T11,8.

 

Med dette i tankerne

Med dette i tankerne rettede jeg efterfølgende henvendelse til Thomas Hestbek Frimærker v/Thomas Hestbek Mørkeberg med en høflig forespørgelse:

Vil du være interesseret i at få bragt historien herom ud på min hjemmeside www.perfiner.dk, send da venligst et svar til mig med diverse fakta, hvilket Thomas Hestbek Mørkeberg svarede meget positivt på med det indholdsmæssige i dette brev vises her i uddrag:

 

Brev fra Thomas Hestbek Mørkeberg: Her i uddrag!

Hej Jan.

Der er ikke så meget at fortælle.

Min perforator blev bestilt så vidt jeg husker december 2013 men blev først færdig forår 2014.

Ved afleveringen fra den lokale værktøjsmager-forretning viste det sig at han (værktøjsmageren) havde glemt den nederste nålesæts række.

Efter 14 dages brug blev vi enig om at han fik maskinen tilbage og fik lavet et nyt sæt nåle og sat sammen med det andet (tror jeg!!).

Selvom jeg betalte mange tusinde kroner for maskinen blev det en underskudsforretning for den lokale værktøjsmager idet der jo blev brugt mange flere timer end beregnet.

Efter nogle måneder kom perforatoren hjem og jeg kunne for alvor begynde at bruge den.

Det første fejlnålesæt blev som sagt kun brugt 14 dage og jeg nåede desværre kun at frankerer meget, meget få breve inden det nye nålesæt blev lavet som udbygning af det gamle. Lidt ærgerligt kan jeg godt se i dag -. Til gengæld er den første THM perfins meget sjælden – især på brev vil jeg tro.

 Udgivelser med THM findes primært på udgivelser fra 2009 og frem men undtagelser kan forekomme.

Bl.a. har mine børn i perioder fået lov til at perforerer min frankering og så er der ind imellem smuttet noget igennem fra før 2009. Det miniark som du viser kan jeg ikke erindre men den er helt sikkert sjælden. Hører normalt ikke til det jeg plejer at perforerer da 98% af den porto jeg bruger med perfins er på 12 kroner og under. Måske jeg har brugt det en god kunde i udlandet!

Min perforator er grundlæggende en barnedrøm. At have sin egen perforator og kombineret med sin egen frimærkevirksomhed giver det god mening. Jeg bruger altid perfin på breve til danske kunder, men ikke til alle udenlandske. De fleste udenlandske kunder foretrækker portoen uden perfins. Dog har jeg altid valgt at perforerer 50 kronen (begge typer) – hvilket betyder at det er det mærke jeg har sendt fleste gange til udlandet. Mener til gengæld at jeg aldrig har brugt det på intern dansk post.

Det var det jeg havde af info om THM perfinen.

Du er velkommen til at bruge det du kan bruge af ovenstående.

MVH

Thomas Hestbek Mørkeberg

 

TAK!

Stor tak til dig for din imødekommenhed Thomas Hestbek Mørkeberg skal lyde til dig herfra.
Mere fyldestgørende kan det vist ikke gøres med de oplysninger som du her har oplyst med hensyn til perforatoren og THM perfinbillederne T11,7 og T11,8.
Redaktionen v/ Jan Krolak

 

Omkring rammeforklaringens benævnelser: Se under siderne: 12 – 18. Tryk ind på ”Rammeforklaring” som er at finde under oversigten ”Perfiner” i den sorte søjle til venstre her på hjemmesidens forside. ”Nummer 4 fra oven og ned”

 

Afa-numre fundet til dato perforeret med dette pågældende perfinbilledet THM, perfinnummer T 12
Der skal her gøres samlerne opmærksom på at der forefindes registreringer af andre Afa-numre andre steder perforeret med dette perfinbillede end de her viste, – hvilket afspejler sig i prisen, derfor prisen på 1,- kr. Jo flere Afa-numre med det pågældende perfinbillede THM. jo lavere pris.

 

Et lille udsnit af Afa-numre Thomas Hestbek Frimærker har brugt på forsendelserne ud til kunderne.

 

Forsiden af Afa-nummer 1589, 5,50 kr. flerfarvet 2009. 9. september Frimærkekunst 12, tegnet af Jens Fomsgaard: Houses in Motion 2009, et småark med 8 mærker med vignet i midten, perforeret med perfinbilledet THM, perfinnummer T11,8 heri tilhørende Thomas Hestbek Frimærker. Holsted.

 

Bagsiden af Afa-nummer 1589, 5,50 kr. flerfarvet 2009. 9. september Frimærkekunst 12, tegnet af Jens Fomsgaard: Houses in Motion 2009, et småark med 8 mærker med vignet i midten, perforeret med perfinbilledet THM, perfinnummer T11,8 heri tilhørende Thomas Hestbek Frimærker. Holsted.

 

 

 

Desværre kan jeg ikke vise den originale perforator, men formentlig har det været en af denne type

 

Epilog

Sikken en rejse, sikken en omskiftelig tilværelse for en Perfin-perforator!