OBS, OBS!
At finde noget firmahistorie omkring firmaet H.V. Christensen & Co. København har foreløbig ikke været nogen let opgave, men det er der heller ikke nogen der siger det skal være, men sådan er det med nogle af de firmaer fra fordums tid, men lidt har jo også ret, her fundet på Wikipedia, ikke under firmanavnet, men under “firmaet A/S Nordisk Metalvarerfabrikker” omtalt herunder i et foreløbig lille uddrag, og med det menes, at eftersøgning / efterlysning om mere firmahistorie er lagt ud på flere hænder. Lykkedes dette hører I samlere / læsere naturligvis mere herom.
Men foreløbig god fornøjelse
Fra Wikipedia er hentet følgende:
Historie
Citat: Fabrikken var grundlagt 1877 af grosserer H.V. Christensen (1851-1922) og fremstillede lamper til gas, elektrisk lys og petroleum samt luksusvarer i messing, kobber og bronze; firmaet havde også jernstøberi i Hørsholm. I 1904 havde fabrikken ca. 220 arbejdere og funktionærer. I 1914 blev A/S Nordiske Metalvarefabrikker stiftet med en aktiekapital på 2 mio. kr., og dette firma overtog samtidig H.V. Christensen & Co., A/S Fyens Belysningskompagni i Odense og A/S Nordisk Gasværkskompagni, Løngangsstræde 16, ligesom selskabet finansierede den i 1914 i Odense stiftede A/S A.F.P. Jensens Fabrik for elektriske Artikler. Citat slut.
Resten af historien kan læses her: TRYK HER
OBS: Her skal det lige indflettes, at omkring påskriften ”NB” som skrevet står på brevets forside med rødkridt, så står der om dette i postloven af 1851. Citat:
”Anbefalet (rekommanderet) post” I postloven 1851 § 2, stk. 2 bestemtes det, at:
- ”Breve som ere paategnede ”Anbefales” (Rekommanderes) eller ”NB”, betale, foruden Portoen for løse breve efter vægten, et anbefalingsgebyr til det afsendende Postcontoir”
Loven forklarer ikke, hvad meningen dermed egentlig er. Det gør derimod f.eks. Tillæg til Post- og Reisehaandbogen 1860, hvori det hedder:
- Til større sikkerhed kunne breve forsynes med Paategning: ”NB”, ”anbefalet” eller recommanderes” (på tværs over adressen), i hvilke Tilfælde de blive navnligen karterede og kun mod Qvittering udleveres Adressaterne”
I nutidens Post- og Telegrafhåndbog (1978 side 31) anføres det, at alle arter af brevforsendelser (brev, postkort, tryksager og småpakker) kan befordres som rekommanderende mod et tillægsgebyr. Forsendelsens adresse forside må i så tilfælde af afsenderen være påtegnet ”Rekommanderet”, ”R” eller ”anbefalet” (til udlandet Recommandé. Pakker kan rekommanderes, dog kun til indlandet, se Post- og Telegrafhåndbogen 1978, side 44.
- Først fra 1.4. 1868 kunne det særlige anbefalingsgebyr betales ved påklæbning af frimærker; tidligere blev gebyret blot indbetalt kontant ved indlevering af det efter almindelige regler frankerede brev. Citat slut.
Kilde til ovenstående indfletning om påskriften ”NB”: Jørgen Gotfredsen og Jesper Haff / Danske Breve 1851 – 1979. Bind I. Forsendelsesarter og Portotakster, side 34. ”KVALIFICEREDE FORSENDELSESMÅDER”