En lille Historie fra de perforerede Frimærkers Barndom, hvor Ansatte i Etaten var Tjenestemænd, hvor Hensynet til Publikum var betydningsfuldt, og hvor en Indleveringsekspedient tog sine Pligter og sit Ansvar som Tjenestemand så alvorligt, at følgerne kunne foranledige Overpostmesteren i Kjøbenhavn til at indberette Sagen til Generaldirektoratet og driste sig til at foreslå en radikal og drastisk Ændring af en Bestemmelse og Forskrift, som efter Overpostmesterens udtalte Opfattelse ikke havde nogen praktisk Betydning eller Effekt, og i øvrigt var til Gene for Publikum. En tjenstlig skrivelse på to sider, som måske er et af de første, spæde kim til det fremtidige opgør med bureaukrati, papirnusseri og ineffektivitet i etaterne. I 2017 ville vores indleveringsekspedient nok blive karakteriseret som emsig og overdrevent nidkær og en … storm på Facebook være det uundgåelige resultat. PostNord’s erfarne kontor med specialkonsulenterne for damagecontrol ville få en travl eftermiddag og endnu engang bekræfte deres uundværlighed.
Den omhandlede postanvisning kan jeg desværre ikke vise, men to postkort fra samme periode, hvoraf det ene viser, at de også i Aarhus kunne det der med privat anvendelse af firmaets perforerede frimærker.
En person i Aarhus kan skam også det med at gøre uautoriseret brug af et firmas perforerede frimærker i privat øjemed, her et stilfoto, et farvestrålende postkort, fra den 22.6. 1915 med en festklædt lille pige og med perforeringen O 12 i frimærket tilhørende firmaet Otto Mønsted i Aarhus.
Bagsiden af postkortet afsendt fra Aarhus den 22.6. 1915, med destination Nørager Mark, Nimtofte, en lille by på Djursland til Hr. Murer Jens Jensen.
Et slående eksempel på uautoriseret brug af et firmas perforerede frimærker i privat øjemed, her med perforeringen ACI, tilhørende firmaet A.C. Illum fra den 8.8.1914. I øvrigt et ret sjovt kort med personlige påtegninger såsom: Emma paa Vej til Krigsskuepladsen, i parentes bemærket (i fuld Rustning) med hunden Delle i snor, drengen Peter til højre i billedet, og under Peter skriften Tak for Dit Kort. Hilsen Asta. Osv, osv, paa Kortet. Nederst paa Kortet: The Policeman Said ” Follow The Tram-Lines” og det gør Emma så som det fremgår af billedet. ” Follow The Tram-Lines”
Bagsiden af postkortet afsendt fra Kjøbenhavn den 8.8. 1914, med destination Balka, Nexø Badehotel. Bornholm til en Frk. Estrid Andersen.
Overpostmesterens skrivelse gengives herunder i sin fulde udstrækning.
Ved et af de herværende Postkontorer indleveredes for nylig bl.a. et antal Postanvisninger fra et firma, der har Tilladelse til at anvende perforerede Frimærker til Frigørelse af Forsendelser.
Da vedkommende Indleveringsekspedient bemærkede, at Firmaets Prokurist stod anført som Afsender paa en af Anvisningerne, paalagde han Budet at meddele Prokuristen, at denne var uberettiget til at anvende Firmaets perforerede Frimærker til Frigørelse af egen private Korrespondance.
Herover blev Prokuristen meget fortørnet og forespurgte straks Postvæsenets Oplysningskontor, om det var tilladeligt for en af Postvæsenets Tjenestemænd at fremkomme med en saadan Udtalelse, der nødvendigvis maatte bibringe Budet den Tanke, at Prokuristen paa uretmæssig Vis tilegnede sig Frimærker af Firmaets Beholdning. Hertil svarede Oplysningskontoret, at der ikke fra Posthusenes Side førtes nogen Kontrol med perforerede Frimærkers Benyttelse, hvorfor der formentlig i nærværende Tilfælde maatte foreligge en Misforstaaelse, som Oplysningskontoret lovede at søge opklaret.
Den paagældende Ekspedient ved Indleveringkontoret fastholdt imidlertid, at en Tjenestemand ikke alene er berettiget men endog forpligtet til at paatale en Anvendelse af perforerede Frimærker som den ovenfor nævnte.
Vedkommende Postekspedient har nu herfra faaet Paalæg om indtil videre at afholde sig fra at fremkomme med Bemærkninger af denne Art, men da det er sandsynligt, at flere Tjenestemænd har en lignende Anskuelse, og da Forholdet i det hele taget er uklart, idet der ikke findes nogen Rettesnor for Tjenestemændene med Hensyn til, hvorledes de skal forholde sig, naar de bemærker at perforerede Frimærker anvendes paa anden Maade end tilladt, tillader jeg mig herved at indberette Sagen til Generaldirektoratet.
I Skrivelse af 4´ november 1910, I. Nr. 13870, har Generaldirektoratet paa given Anledning udtalt, at der ikke af Posthusene føres nogen Kontrol med perforerede Frimærkers Benyttelse, men denne Udtalelse er – ifølge Underhaands-Aftale med Generaldirektoratet – ikke blevet publiceret for de herværende Postkontorer. Tjenestemændene kender altsaa ikke denne Udtalelse, og da der stadig – for Kjøbenhavns Vedkommende gennem ”Tjenstlige Meddelelser” – oplyses, hvilke Firmaer der af Generaldirektoratet faar Tilladelse til at anvende perforerede Frimærker, ligger det nær for Tjenestemændene at antage, at de skal gøre Indsigelse, saafremt de bemærker, at Frimærkerne anvendes af andre.
Da det imidlertid ifølge Sagens Natur er udelukket, at der paa dette Omaade kan føres nogen effektiv Kontrol, og da en lejlighedsvis ført Kontrol er uden Værdi og kun, som i forannævnte Tilfælde, er egent til at fremkalde Sammenstød mellem Indleveringspersonalet og Publikum, tillader jeg mig at henstille til Generaldirektoratet, at det tilkendegives Postpersonalet, at der med Hensyn til perforerede Frimærkers Anvendelse kun skal gøres Indsigelse, hvis Perforeringen er foretaget paa en saadan Maade, at det er umuligt at konstatere, om Frimærkerne er ægte og ubrugte.
For de Kjøbenhavnske Postkontorers og sikkert ogsaa for de største Provinskontorers Vedkommende kan der heller ikke føres Kontrol med, at perforerede Frimærker kun anvendes af Firmaer, der har Tilladelse dertil, og det bedste vilde maaske være fuldstændigt at frigive Forholdet, saaledes at det i Almindelighed uden særlig Ansøgning tillades Publikum at anvende Frimærkeperforering paa Betingelse af, at der ikke derved lægges Postvæsenet Hindringer I Vejen for at bedømme, om Frimærkerne er ægte og ubrugte. Ved en saadan Ordning vilde det tillige undgaas, at Firmaer eller Personer, der søger og faar Tilladelse til at anvende Perforerede Frimærker, faar den urigtige Opfattelse, at Postvæsenet stiltiende paatager sig Garanti for, at disse Frimærker kun anvendes til Frankering af Forsendelser fra vedkommende Firmaer eller Personer.
Kilde: Postmuseets arkiver v/Erik Jensen i sin tid
Denne artikel er ligeledes bragt i Frederiksberg Frimærke Forenings blad “Frimærkesamleren” Nr. 2. Marts 2017. 75. Årgang