Forord
Efter at have beskæftiget mig med et uddrag af Palle holms samling af pantebreve, panteobligationer, skadesløsbrev perforeret med henholdsvis to typer af perforeringsbilledet ”AFLYST” perforering: Type 1 og perforering: Type 2, som efterfølgende udmøntede sig i en artikel bragt her på hjemmesiden med titlen ” Perforerings-kuriositeter ”AFLYST” på pantebreve, panteobligationer etc.,” opstod tanken om et nyt menupunkt med samme titel: Perforerings-kuriositeter “AFLYST” på pantebreve, panteobligationer etc., baseret på den kendsgerning, at der tilsyneladende er sammenfaldene interesser for også dette samleområde blandt samlere af perfiner (perfins). Ja, selv perfinpionererne Peter Engelbrecht og Henrik Suhr-Jensen fattede interesse herfor og ligeså undertegnede.
Se iøvrigt ovennævnte uddrag af Palle Holms samling omhandlende samme emne af pantebreve, panteobligationer, skadesløsbrev perforeret med henholdsvis to typer af perforeringsbilledet ”AFLYST” perforering: Type 1 og perforering: Type 2. Tryk her
Men, for der er et men: Lad os slå det fast med det samme:
Denne perforering ”AFLYST” Perforering: Type 1 og Type 2, har intet med perforeringer, perfiner (perfins) initialer, Logo, tal perforeret i frimærker, julemærker, jernbanemærker, at gøre, – blot fordi stempelmærket (stempelmærkerne) ved perforeringen af disse dokumenter med ”AFLYST” også perforereres med denne perforering.
Det er dokumentet / pantebrevet etc., det drejer sig om, og ikke stempelmærkerne som sådan, de sidder der. At perforeringen perforerer stempelmærkerne ved denne proces ”må tilskrives” som en uheldig stedplacering af perforatoren på pantebrevet etc., ved gennemperforeringen der derved utilsigtet ”på må og få” tilfældigt rammer stempelmærkerne. Men bortset fra dette, så har dette område som samlerobjekt sin berettigelse.
En kommentar hertil, – min helt egen opfattelse, så finder jeg det lidt uheldigt at nogen samlere betragter dette perforeringsbillede ”AFLYST” som en selvstændig perfin kun til perforering af stempelmærker påsat pantebreve etc., for det er det ikke! For hvis det var det, – hvorfor så ikke også perforere det påsatte stempelmærke der undertiden er påsat på bagsiden af pantebrevene med perforeringen ”AFLYST”.
Fakta omkring perforatorerne med perforeringen ”AFLYST” i nålesættet etc. tilsendt til undertegnede pr. mail 10. februar 2020 fra ”Tinglysningsretten” efter henvendelse og forespørgelse hertil:
Det er korrekt skrives der i svaret fra ”Tinglysningsretten” at nogle dommerkontorer – i gamle dage – brugte et særligt stempel, (en perforator) der gennemhullede papiret / dokumentet med perforeringen ”AFLYST”
Dette for at tilkendegive, at pantebrevet ikke længere var gyldigt.
Disse stempler (disse perforatorer) var tunge og krævede mange kræfter, så derfor valgte mange dommerkontorer i stedet, at bruge et almindeligt gummistempel, der påførte dokumentet ordet “Aflyst” med rød farve.
Stemplet skulle sættes 5 gange skråt nedover dokumentet. Efterhånden gik alle dommerkontorer over til gummistemplet.
Fra 8. september 2009 har tingbogen været digital:
Og der findes derfor ikke længere gyldige papirdokumenter. I dag er det kun det digitale dokument, der har gyldighed, og der er derfor ikke længere brug for stempler til at påtegne dokumenterne.
Tinglysningsretten, er ikke i besiddelse af nogle af de gamle stempler / perforatorer, men det kan ikke udelukkes, at der kan findes enkelte på de gamle dommerkontorer.
Dog er dette næppe særligt sandsynligt, da der i de senere år er sket en stor oprydning i forbindelse med, at de fleste dommerkontorer er flyttet til nye bygninger.
Kilde: Tinglysningsretten. Hobro.
Kildehenvisning og litteratur:
• (Panteobligation, en. gieldsbrev, Obligation, hvorved tillige for den lånte sum en Eiendom sættes i pant. / Ældre udtryk for et pantebrev. Kilde: Christian Molbech 1833)
• Danske stempelmærker etc. : Catalog of SCANDINAVIAN REVENUE STAMPS Volume II DENMARK by Peter Poulsen Roskilde, Denmark. Edited by Paul A. Nelson. Published by Scandinavian Philatelic of Southern California, Inc., with the Scandinavian Philatelic Foundation.
• Indfrielse af et lån er det samme som en tilbagebetaling af et lån. Du bliver fri af lånet, når du har betalt den sum penge, som du har lånt i banken eller andetsteds. Kilde: https://dinero.dk/ordbog/indfrielse/
• Fakta omkring perforatorerne med perforeringen ”AFLYST” i nålesættet etc. tilsendt undertegnede pr. mail fra ”Tinglysningsretten” Hobro efter henvendelse og forespørgelse hertil. Kilde: ”Tinglysningsretten” Hobro